Axel Juul (1503- 1577) efterlod sig nogle selvbiografiske oplysninger, der er velegnede til at kaste lys på herremandslivet i 1500-årene. Som lærer kan du lade dig inspirere af disse spørgsmål til teksten og – såfremt skolen er lokalt forankret – lade den danne udgangspunkt for en naturhistorisk og kulturhistorisk ekskursion.
En ekskursion til Villestrup ådal med omgivelser kan naturligvis planlægges som en cykeltur fra udløbet og til fjorden. Men den kan også gøres mindre ved at begynde ved Blåkilden, cykle gennem Naturfondens eng og hedelandskab samt fortsætte sydpå til landskabet omkring Willestrup Herregård. Her kan med fordel inddrage et besøg i såvel den genskabte barokhave som en tur langs åløbet mellem Møldrup og Astrup. Turen kan slutte i Astrup kirke med en besigtigelse af gravmonumenterne og de øvrige spor af slægten i og omkring kirken.
Kulturhistorien
Til baggrund kan man arbejde med Axel Juuls selvbiografiske optegnelser, som er gengivet her:
Man kan som lærer arbejde med teksten som et landskab og et kulturelt inventarium.
Landskabet omkring Willestrup. På SDFI er der adgang til at næstrudere landskabet, som det såud i midten af 1800-årene før indsutrialiseringen af landbruget tog over. Ved at zoome ind på Willestrup kan eleverne arbejde med at finde herregården, møllen, landsbyen, kirken, skoven, engene og åen samt overveje hvorledes Axel Juel fik skabt fundamentet for sin senere herregaard.
Teksten giver anledning til at overveje hvad den ikke rummer – eksempelvis skildring af arbejdslivet som lensmand og landsdommer. Evt. kan man sammenligne hans tekst med nekrologen over en nutidig landsdommer eller dommer (find eventuelt en lokal på nettet). Sammanlign eventuelt Axel Juuls selvbiografiske optegnelser med hans portræt på lex.dk
Få eleverne til at reflektere over hvad den rummer ved at give dem mulighed for “tæt læsning” – få dem til
– at fokusere på herregårdsbyggeriets betydning? Hvor er byggematerialerne kommet fra? (bl.a. øde kirker og et teglvækr opp ved skoven) Hvem har udført arbejdet på gården? Hvor er hestene kommet fra, der er brugt til at trække arbejdsvognene? (svar: udgangsøg, der har gået i skovene)
– hvorfor bliver datoer både angivet med helgendage og kalenderdage? (Familien levede i en overgangstid mellem den katolske kirke og reformationen)
– hvorfor er det vigtigt at kunne lægge horoskoper?
– hvorfor står der så mange detaljer om den førstefødte søns dåb i domkirken i Ålborg? Men ikke om døtrene?
– hvorfor får ægteparret så mange børn? (svar: efter reformationen kommer familien i højsædet)
– hvorfor vælger de Astrup som begravelseskirke? (Efter reformationen får sognekirker en fornyet betydning på beskotning af klosterkirker)
Naturhistorien
“Intet andet sted i Danmark risler så mange rene kilder som i området ved Rold Skov. Vandet pibler ud overalt i ådalens sider og løber videre i Villestrup Å. Vandet er noget af det reneste kildevand, der findes i Danmark, fordi det er dannet under en af Danmarks største og ældste skove, Rold Skov. Grundvandet presses op gennem sprækker i undergrundens kalk og op til overfladen, hvor der er så meget tryk på, at vandet kan sprøjte op i en meters højde, hvis man banker et rør ned”, skriver Naturfonden på sin hjemmeside. For nærværende er Naturfonden i samarbejde med Mariagerfjord kommune i færd med at genskabe det kilderislende landskab omkring Villestrup Å, der gennem de sidste hundrede år er blevet ødelagt af dræning og tørlagt.
Genskabelsen betyder at “vilde og sjældne planter som orkidéerne maj-gøgeurt, plettet gøgeurt og sump-hullæbe, planter som engblomme, den kødædende vibefedt og den truede afbidt høgeskæg kan få mere robuste bestande. det gælder også for mosser, insekter, forskellige sommerfuglearter, som f.eks. violetrandet ildfugl samt oddere og isfugle”, fortsætter Naturfonden.
På udflugten kan man eventuelt organisere en bioblitz langs åen – find så mange arter som muligt indenfor en time og identificer dem på arter.dk. Herefter kan man kan sammenligne med arterne, der vokser langs grøftekanterne ved landevejen (hvis de ikke er slået). Således er der mulighed for at begynde en samatale om biodiversitet og økosystemer.
Åer, bække, vadesteder, midtstrømme, grøfter, grave og dæmninger fortæller om herregården Villestrups våde og fugtige beliggenhed.
Villestrup betyder ”Vældets torp” og fortæller hvad der tiltrak den bonde, der flyttede ud fra en af de større kirkebyer i tiden mellem 1000 og 1200 for dér at rydde skov og opdyrke jord. Her var der tæt til dyrenes drikkevand, men også et godt bakkedrag bag, der med rimelig fordel kunne dyrkes. Denne kilde beskrives i historisk topografiske efterretninger fra 1800-åene som mere kraftfuld og vandrig end Den Blå Kilde. Langs åen lå desuden gode engstrækninger, der var perfekte til at fede okser på. Endelig har der også have været et gammelt vadested. I hvert fald tyder navnet – Gammelvadsmøllen – der kendes fra middelalderen, at vadestedet var gammelt. Dér går da også stadig en landevej hen over åen mellem Astrup og Arden.
Det middelalderlige landskab
…fremdeles ned ad den dal, som står østen og norden for Gammelvadsmøllen og så tværs over åen og til den sten, som står på den vestlige side af åen, så også vesten for møllen ad den dal indtil den vej, som kaldes Skallesvej og så fra Skallesvej indtil den mose, som kaldes Brændmosen, og så østen om den eng… (1) Synsforretning 11. jan. 1468 rep. 2368
Kilderne fortæller os ikke hvad åen oprindeligt blev kaldt. I de senmiddelalderlige beskrivelser af egnen, som vi kan læse i synsforretninger fra 1400-årene hedder den bare Åen. Med ordet ”Å” er alt ligesom sagt på de kanter – selv i tekster hvor ”åen” ikke kun henviser til det, vi senere kender som Villestrup Å, men også Korup Å.
Sådanne tinglyste dokumenter, der i detaljer angiver grænsedragene mellem jordejeres ejendomme var ganske almindelige blandt brevene, der opbevaredes i de middelalderlige arkiver. På samme måder blev også sognegrænser gjort til genstand for synsforretninger, hvor de mere fremstående bønder på egnen fungerede som såkaldte “ridemænd”. Om end kilderne til Hindsted Herreds jordejendomme er sparsomme, findes dog enkelte sådanne tinglyste beviser, der kaster deres blik ind på egnen. Desværre vedrører de kun perifert Villestrup å, men vi får alligevel et indblik i de naturlige ”mærker”, som skriveren noterede ned.
I teksterne til den pågældende synsforretning kan vi således læse, at bønderne færdedes i et ”vådt” landskab fyldt med åer, bække, vadesteder, midtstrømme, grøfter, grave, damme, diger og dæmninger.Men vi hører også om sten, bautaer, gravhøje, hulveje, krat, enemærker (dvs. private skove) samt ryg og ren, dvs. dyrket eller ”hård” jord. Hertil føjer sig omtalen af fiskevande, ålegårde, ørredgårde, saltstrande, og tagmarker (dvs. rørskove). Endelig genfinder vi faste udtryk som ”dam og damsbånd, flod og flodsted”, hvor damsbåndet betyder dæmningen.
Hvorom alting er: midt i dette ”våde” middelalderlige landskab gik vejen over Villestrup Å. Her lå der også fra gammel tid af en mølle og en udflyttergård gård. Måske har der også ligget et par huse. Vi ved det ikke.
Villestrup Hovedgård 1536 – 1577
Axel Juel har efterladt sig en charmerende lille skitse til gårdens historie i en serie notitser om de tre vigtigste hændelser i hans liv – hans ejendom, has ægteskab og hans seksten børn (2). Indledningen lyder således:
“Da Guds år skrev 1535 overtog Axel Juel (3) Villestrup (4) med mere gods udi Himmersyssel. [Dette skete] efter hans medarvingers tilladelse [og] efter hans kære far (5), som døde i samme år. Da var samme gård ikke bedre eller anderledes end en anden brydegård (6) og gav 3 ørtug korn [og]1 ½ pd. smør (7). Siden forbedrede han den med mark, skov og ejendomme og købte dertil Kropkær (8) og den skov der lå [der], og samme gård nord for ladegården synden op til den lille dam, der ligger nordøst herfor; der opsøgte han det kildevæld [gårdflod] der her til bugter og skabte en lille holm udi et kær, der var tilgroet med træer.
Anno domini 1538 udi den hellige Trefoldigheds navn lod han lægge grundvold om alle fire sider og siden år efter andet lod han den [holmen] opbygge med hus, grave, damme, abildgård, mølle, fiskevand, kær og enge at rydde, med megen anden frihed og herlighed, som samme gård har tilvendt og underlagt sig.
Anno domini 1537 onsdagen efter midfaste søndag, som var den 22 marts på Steenholt blev Axel Juul given og trolovet med Jomfru Christine Ovesdatter, Hr. Ove Lunges datter. Samme år udi Jesu navn holdt han sit bryllup på Essenbek [kloster] den søndag næst efter St Olav Regis dag (9), som var den 30 dag juli med forne Jomfru Christine, da var han 39 år gammel og hun 18 år gammel.” (Herefter følger en liste over deres fælles børn, fødetidspunkt mm.) (Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans Giftermaal og hans Børn. Af Axel Juul m. fl. 1542-1577)
Axel Juul og Kirtsen Ovesdatter Lunge. Sandstensrelieffer opsat i forbindelse med brylluppet i 1542. Kilde: Thaulow (1925)
Historien om det tidlige Villestrup er føjet sammen med Axel Juuls historie. Han blev født i 1503, formentlig på Norddjurs, hvor hans far havde et mindre gods. Slægten tilhørte ganskevist den deciderede højadel og ejede i 1200-årene Støvringgård. Men familien var også vævet ind i Marsk Stigs oprør, og det betød en kontant udelukkelse fra indflydelse i Erik Menveds regeringstid og senere. Historien om Juul-slægten i 1400-årene giver da også mest indtryk af at familien reducerede til en lavadelig, provinsiel familie, der havde tabt indflydelse, magt og velstand. På det tidspunkt møder vi dem således som fogeder, bl.a. på Kalø.
Vi kender ikke til Axel Juuls ungdom, men han har givetvis fået en gedigen skolegang, da han senere ender som først sekretær i Frederik 1’s kancelli, og derefter som Christian III’s betroede mand. I den kapacitet var han aktiv gesandt i forbindelse med Christian II’s tilfangetagelse. Senere var han den ene af to adelsmænd, der i 1536 blev betroet at inddrive de hovedlodder, som Skipper Clements oprørske bønder ifaldt, da regnskabet skulle gøres op efter reformationen (10). I den forbindelse blev han givetvis betalt i form af nogle af de hjemfaldne gårde. Blandt andet fik han i 1536 retten til at tilvende sig en gård i Astrup, som tilhørte Thulle Vognsen og skyldte 4 ½ pd smør samt 3 kander honning og andre småredsler (lam, høns, gæs osv). De blev tilkendt Axel Juul ved Kongens rettertingsdom 15 april 1537 med endeligt låsebrev 1549. Senere var Axel Juul lensmand på Aalborghus og fungerede desuden i mange år som landsdommer. Han har givetvis – som yngre søn – oprindeligt været henvist til at få en kirkelig karriere. I hans yngre år tiltales han som magister, en universitetsgrad han formentlig erhvervede sig udenlands. Efter reformationen endte han imidlertid i centraladministrationen.
Som yngre søn arvede han derfor heller ikke den fædrene gård, men købtes ud ved hjælp af det jordegods i Nørre Villestrup, som faderen tog lovhævd på i 1502 (11). Heraf fremgår det, at den del, som Axel Juul overtog i 1535 bestod i Madumhoved (en skov eller et overdrev nord for Astrup) samt Møldrup og Nørre Villestrup. Mere præcist bestod Villestrup af en større gård samt en hosliggende vandmølle, seks halvgårde (formentlig beliggende i Møldrup) og tre bol (dvs. formentlig tre halvgårde) i Arden. Hvornår Gammelvadsmøllen blev en del af godskomplekset vides ikke præcis. Godsarkivet er kun dårligt bevaret (i al væsentlighed først fra midten af 1700-årene).
Vi kan ikke i detaljer følge hans senere godssamling på egnen, men vi ved, at han i 1543 overtog en ejendom Astrup by samt endnu en mølle i Møldrup fra kronen. Der har imidlertid tydeligvis været tale om med samtidens øjne yderst beskeden godssamling omkring selve Villestrup. Ifølge et låsebrev fra 1549 hørte der til Villestrupsyv gårde i syv forskellige landsbyer. men om låsebrevets ejendomme udgjorde hele hans gods er ikke til at gennemskue. IIndtægter var der imidlertid nok af i form af hans forleninger og øvrige tillidshverv, som han udførte for kongemagten. Hertil kom at han i løbet af sit relativt lange liv arvede jordegods fra familiemedlemmer, som bagefter gik i arv til hans sønner. Godssamlingen ved Villestrup og rejsningen af hovedgården dér var dog tydeligvis i centrum af hans bestræbelser. Forretningen, der knyttede sig til hans hverv som lensmand, landsdommer osv. var derimod blot et middel.
Om det senere landbrug kan vi øvrigt fortælle at det i 1688 ikke bestod af meget andet end skov med et mindre stykke agerjord, i alt 37 tdr hartkorn, hvoraf kun godt og vel en tredjedel blev dyrket som græsmarksbrug. Formentlig betød det et agerskifte med fire års høst af byg, rug, rug og havre fulgt af fire års hvile. Jorden i sognet kan ikke karaktiseres som god. Sandmuldet og skarp med sand- og grusunderlag. Sognenes størrelse peger også på at befolkningstætheden aldrig var særlig stor. Ligeledes tyder de mange nedlagte kirker på at den senmiddelalderlige krise ramte hårdt hér.
Et gammelt kulturlandskab
Det mest interessante ved Villestrup gods i dag er det nærmest intakte kulturlandskab, som herregården ligger midt i. Præcis som Axel Juul beskrev sit livsværk, ligger hans gård stadig ved den opstemmede mølledam på den lille holm, som han indledningsvis ryddede for træer og buskads for efterfølgende at opsætte med sten og dernæst bebygge.
Adgangen sker fra øst ad Villestrupvej, hvor man passerer barokhaven med det fredede lysthus. Der lå formentlig også Axel Juuls abildhave. Videre ned mod herregården passerer man ladegården på venstre side og herregårdsbygningen ret for højre hånd, der stadig er omgivet af voldgrave mod øst og nord og søen mod syd og vest.
Længere fremme mod syd ad landevejen – hvor søen igen bliver til å – lå den gamle mølle med møllelunden i sin baghave. Møllens anlæg (der i dag er revet ned) fremgår tydeligt af ældre kort. Imellem ladegården og møllen lå ifølge de seneste målebordblade fra 1953 -58 de senere fiskedamme, der nu er nedlagt af hensyn til naturgenopretningen af åen. På kortet fra 1842 – 99 kan man imidlertid se, at Axel Juuls fiskevand formentlig oprindeligt har bestået i en eller flere damme umiddelbart vest for ladegården. Det giver også bedre mening, at allerede eksisterende vandhuller udnyttedes som fiskedamme i en tid, hvor al gravning foregik med håndkraft. De veletablerede og regelrette fiskedamsanlæg, der for nogle år siden blev nedlagt langs hele åen hører industrialiseringens tid til
Hovedbygningen
Villestrup Herregaard. af Rasmus Henrik Kruse: Prospecter med Text af endeel af Nörre Jyllands Herregaarde. Det Kongelige Biblioteks billedsamling
Desværre er der i dag ikke meget andet tilbage tilbage af Axel Juuls herregård end den ydre skal. Hele anlægget blev ombygget i 1757 og igen i 1812-19, hvor den østlige fløj desuden blev helt revet ned. Ved samme lejlighed forsvandt også gårdens kapel og kirketårn ra sønnen, Iver juuls tid. I dag fremstår herregårdsbygningen derfor i klassicistisk stil med rødkalkede facader og valmet tag belagt med røde tegl.
Men bygningsarkæologiske undersøgelser(12) har dog afdækket, at Axel Juul indledte med at bygge køkkenfløjen mod syd som et grundmuret stenhus i en etage. Huset var syv meter dybt og fjorten meter langt og opført i munkesten. Til dette korte enetages hus føjedes derefter det store hus mod vest, hvor beboelsen blev indrettet. Denne fløj var dybere og længere (over tredive meter). Dette hus var bygget med kælder, to etager og en halv tagetage. Herefter fulgte byggeriet af nord og øst-fløjene. De to sidefløje mod nord og øst byggedes i samme højde, men rummede kun to stokværk Hele byggeriet var prydet med flerfarvede vinduesblændinger, Undersøgelser heraf har vist at Nordfløjen i Helligåndsklosteret i Aalborg formentlig har været opført af den samme bygmester.
Samtlige bygninger blev udstyret med kamtakkede blændgavle ligesom murværket blev dekoreret ved hjælp af gule og røde sten. For at skaffe stenene byggede Axel Juul et teglværk op ad skoven bag ved haven. Muligvis har lergravene dér også været udnyttede som fiskevand. De ses tydeligt på kortet fra midten af 1800-årene.
Nordfløjen lukkede anlægget af. Her rejste Axel Juul et imposant porttårn hvor han lod sandstensrelieffer indmure af sig selv og sin hustru, der flankerede en sandsten med følgende indskrift: “Axel Juul med sin kære hustru, fru Kirsten Lunge, lod denne gård opbygge af nyt anno domini 1542. Samme år var deres bryllup”. Endnu et lille relief blev sat over uret med hans og hans kones våbenskjold. Tilsist fulgte forhøjelsen af den søndre fløj, så også den fremstod i flere etager, formentlig tre. Hele byggeriet må have fremstået noget uenasartet med sine skiftende stokværk. Mod indersiden af gården har der således ligget lavere gangagtige arealer, hvormod søsidens rum har været højloftede.
Engquist tolker sydfløjen som et “herberg” eller en muret “loftbod” med indbyggede svalegange til gårdsiden hvor søsiden har rummet elegangte gæsteværelser. Øverste etage har så været et stort magasin eller loftsrum. Fra senere kilder ved vi at der også har befundet sig et “fængsel” på gården. Det må have ligget i kælderen under vestfløjen. Måske har sydfløjen været indrettet til “offentlige” kontorer for landsdommeren? Vestfløjen, derimod, rummede tydeligvis beboelsen med køkkenet i kælderen mod sydvest samt stuer, tårnrum og kamre. I den nordøstlige fløj har kapellet været indrettet.
Sidenhen hed det om Villestrup at Christian III’s degn meget vittigt sagde, at ”Aalborghus måtte være en god ko siden den kunne føde så prægtig en kalv”, underforstået at Axel Juul nok havde fundet en del af pengene til sit byggeri på kronens kistebund. Bemærkningen har vel også udtrykt en vis ironisk kommentar til det forhold, at mens Aalborghus, der blev genopbygget af Axel Juul kun var grundmuret ud mod volden, fremstod Villestrup grundmuret.
Vi kender ikke til hovedgårdens indretning, men den har sikkert fremstået både prægtig og hjemlig, således som den nye mode foreskrev. Vi ved i hvert fald, at der må have fandtes en del sølvtøj i Axel Juuls gemmer. I 1551 blev han nemlig endnu engang sendt som kongelig udsending, denne gang for at indføre reformationen på Island. Med sig hjem bragte han en mindre formue i kirkeguld, sølv, monstranser, bispestave osv. Heraf fik han i kongelig gave en sølvkande, en skål af sølv og to sølvdrikkekrus (13).
Kirken
Af den middelalderlige kirkebygning i Astrup står kun koret tilbage. Samme år som Axel Juul erklærede sig færdig med herregårdsbyggeriet, påbegyndte han nemlig en kraftig ombygning af kirken. Ved denne renovering forlængede han kirken ligesom han byggede et helt unikt kirketårn – ottekantet og med spir. Da kirken blev bygget med kvadre antages det at han genbrugte byggematerialerne fra de nedlagte kirker i Stenstrup og Tåstrup, der formentlig forfaldt i 1400-årene som følge af den sorte død. På rund af tårnets særegne konstruktion frembyder kirken et ganske anderledes indtryk end det, som vi sædvanligvis møder. Også den toklokke i tårnet er støbt i Lübeck og givet som gave af Axel Juul i 1548.
Herefter blev kirken indrettet til gravkirke for Axel Juul og Kirsten Lunges efterkommere. Ikke færre end otte ud af seksten børn begravedes som små i kirken. Selv blev forældrene æret med en pragtfuld gravsten fra Gert van Gronignens værksted, selvom sønnen Iver Juuls endnu mere prangende gravmæle dominerer. I nationalmuseets samlinger befinder sig den gamle bemalede dør. (14)
Der forlyder intet om at kirken i Astrup også skulle have været begravet med kalk og disk. Sådanne pragtstykker tilgik imidlertid såvel Rostrup som Arden kirker. Mon ikke også begravelseskirken blev begavet på den måde. På alteret står også en prægtig alterstage fra 1548 med stor fodplade, balusterskaft og store, svungne lysearme og prydbøjler. På foden indskrift: »Axell Iwll frw Kirstine Lwnge 1548«. Måske har ægteparret også opsat en prædikestol, som den de fik opstillet i Rostrup kirke med smukke udskæringer og et billede af en munk med en bibel under armen. Måske Luther? Prædikestolen i Astrup kirke er fra 1892 og har derfor afløst en ældre. At kirken har været udsmykket med træskærerarbejder betalt for af Axel Juul og Fru Kirsten kender vi til fra en udskåren dør med Axel Juuls og Kirsten Lunges våben, der holdes af skjoldholdere. Døren er nu i Nationalmuseet, men ikke udstillet.
NOTER
(1) Fortegnelse over Danmarks Riges Breve fra Middelalderen. Udgifvet af William Christensen. 2. rk, 2. bind, 1467-1478. Kbh. 1929, nr. 2366 m. fl. Her staves godset “Vellestorp”. I artiklen her staves herregården med “w” eftersom det er praksis på kulturhistorier.dk at steder angives med deres nuværende stavemåde. Dog staves godset med “V” i Trap Danmark (5. udgave) ligesom godsarkivet er at finde på Rigsarkivet (Viborg) under navnet “Villestrup”.
(2) Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans Giftermaal og hans Børn. Optegnelsen er at dømme efter teksten penneført af Axel Juul og har måske været indført i en familiebibel. I anden halvdel af 1600-åene er teksten afskrevet, formentlig af bondesønnen Peder Dyrskjøt (1630-1707), der efter faderens død arbejdede som skriver på Ålborghus og senere på borgmesterens skrivestue i København. Hele sit liv beskæftigede han sig med at indsamle historiske kuriositeter og afskrive diplomer, breve, slægtsbøger og lign. Formentlig fik Peder Dyrskjøt adgang til Axel Juuls slægtsoptegnelser, fra Anne Krabbe, der nedskrev dem i sin kopibog. I indledningen til teksten skriver udgiveren af artiklen i Magazin til den Danske Adels Historie fra 1824, at teksten er kommet ham i hænde via et hæfte, som var i historikeren B.C. Sandvigs hænder. Der er formentlig tale om en bogstavtro afskrift udført af Peder Dyrskjøt og ”ord til andet udskrevet og her indført”. Magazin til den danske adels historie, 1. bind. Udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. København, Thieles Bogtrykkeri 1824
Heri: Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans giftermål og børn. Pp. 71-76
(3) Axel Juul staves almindeligvis således. I teksten her staves hans navn dog som Juel.
(4) I optegnelsen staves gårdens navn som Vellestrup – hvilket betyder udflytterstedet, torpen, ved kilden (vældet).
(5) Axel Juuls far hed Søren Juul til Hedegård, Glæsborg sogn på Nørre Djurs. Formentlig har Axel Juul været yngre søn tiltænkt en karriere i den katolske kirke og hans arvelod er derfor fundet fjernt beliggende og i form af strøgods. Hedgaaard lå i Nørre Djurs.
(6) Med brydegård forstås sædvanligvis en gård beboet af en godsejers forvalter. Søren Juul har ejet jord på egnen – hvor meget ved vi ikke – og haft en bryde eller forvalter til at drifte godset og opsamle bøndernes afgifter til deres herremand. Det er en sådan gård som Axel Juul overtager.
(7) Opgørelsen over gårdens skyld – dvs. den afgift, der tilkom herremanden – indikerer at gården har været på størrelse med en gennemsnitlig bondegård. Man kan sammenligne denne skyld med hvad bønder i de nært beliggende bebyggelser, Lundgård og Brøndbjerg, betalte i 1562 til kronen. Heraf fremgår det at ingen af dem ydede afgifter i korn. Til gengæld betalte de en noget større smørydelse (4 ½ pd. smør hvor Villestrup kun erlagde 3 pd.) Vi kan formentlig konkludere at brydegården i Villestrup højst har kunnet måle sig med en gennemsnitlig større bondegård. Gårdene listet der har så også ydet ledingsskat, gæsteri (græsning for heste), skattepenge, samt lam, gæs, høns og svin. Der er tale om gårde med tæt beliggenhed til åen og hvis geografiske placering har lignet Villestrups. De har været drevet som rene skovbrug. Kilde: Aalborghus lens jordebog 1562. Udg af Ole Færch. Landbohistorisk Selskab 2013, s 134 – 35.
(8) Det fremgår af et skøde, at Axel Juul erhvervede kirkeskoven og Kropkæret i 1543, da han købte dem af Astrup Kirke. Indtil da havde han kun haft brugsretten hertil via forpagtning.
(9) St, Olaf regis. Olaf II var konge af Norge. Han døde i slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030. Han blev helgenkåret i 1031 som led i Nordmændenes kamp for et selvstændigt kongedømme.
(10) Efter Frederik I’s død udspandt sig Grevens Fejde i Danmark. I forbindelse hermed rejste Skippe Clement de jyske bønder til oprør til fordel for Christian 2 i 1534. Oprøret blev slået ned af Rantzau. Efter Reformationens indførelse blev lederne af oprøret henrettede i 1536. Men samtlige nordjyske selvejerbønder blev afkrævet at kunne dokumentere at de ikke havde deltaget. I modsat fald mistede de deres ejendomsret og formue med mindre deres slægt kunne løskøbe dem. Herved oppebar kronen meget store indtægter ligesom bøndergodset i fremtiden kunne pålægges afgifter på linje med kronens andet fæstegods. Det er inddrivningen af disse bøder, som Axel Juul tager på sig. det har givetvis været lukrativt for ham. Vi må forestille os at han tog sig betalt i bekvemt beliggende jordegods i nærheden af Villestrup.
(11) Tinglysningen er alene listet i en ældre registratur over nu tabte diplomer fra Villestrup godsarkiv. Dog findes det gengivet med yderligere detaljer i Anne Krabbes Kopibog fra c. 1600. Se Thaulow (1925), s. 51 ff.
(12) Engqvist, Hans Henrik: Herregården Villestrup i Østhimmerland. Bygningsarkæologiske studier 1991, s. 21-40 og 93-95 1991
(13) Se Thaulow (1925), s. 51 ff.
(14) Kirkerne i Hindsted herred er desværre endnu ikke beskreve i kirkeværket og ovenfor anførte beskrivelse beror på skildringe i Trap Danmark IV. udgave 1924.
I fremtiden bliver menneskelivet måske igen "ensomt, fattigt, væmmeligt, brutalt og kort". Sådan beskrev den engelske filosof, Hobbes, tilværelsen når samfund bryder sammen. Og det er, hvad klogeågerne forudser vil sker. Vi skuer nemlig mod en tid hvor middelalderen vender tilbage.
Tikøb kirke er ganske enestående. Ikke kun fordi den er et tidligt og meget velbygget eksempel på en murstenskirke, men fordi den fremviser en serie unikke portrætter formet i brændt ler. Tre konger, en biskop og en abbed? Hvem kan det mon være?
Vidste du at vestegnen af Thy siden jernalderen var dækket af vildsomme krat, småbuskadser og hede, der tjente som græsningsoverdrev for først får, senere store hesteflokke og til sidst græskvæg?
Efterårsferien i 2021 kan forældre passende benytte til at invitere deres børn ind at se storfilmen om Margrete I. Bagefter er det tid til spændende ekskursioner hvor man kan opleve Margretes middelalderlige verden.
Søborg Slot
Ved landsbyen Søborg i Nordøstsjælland ligger i dag ruinerne af Søborg Slot. Søborg ligger på en tange ud i søen og besøgende kan stadig følge voldgraven rundt om borgen. Borgen var en af Danmarks mest befæstede og den blev ofte anvendt som fængsel for statsfjender. Her blev Margrete født i 1353. For næværende er søen – hvis afvanding blev påbegyndt i 1790 – ved at blive retableret. Søren forventes fyldt med vand i 2023. Hvorvidt voldgraven også fyldes vides for nærværende ikke.
Gurre Slot
Her opholdt Margrete sig da hendes far, Valdemar Atterdag døde. Også Gurre Slot lå ude på en holm i en sø. Kampestenstårnet, der stod I midten af borggården er sandsynligvis bygget mellem 1150 og 1200, dvs. i Valdemar den Stores tid. Ringmuren og de fire hjørnetårne kan vi take Valdemar Atterdag for. Omfattende arkæologiske udgravninger af borgen har resulteret i en større fundmængde, der fortæller om livet på Dronning Margretes tid. Bl.a. har man fundet rester af kakler fra kakkelovne, der viser at borgen har været relativt velopvarmet og behagelig at opholde sig på.
Gjorslev
Borgen Gjorslev opførtes af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat i 1396. Til byggeriet medgik bl.a. fire søjler, der er identiske med nogle, der kan genfindes i Roskilde Domkirke, hvor selvsamme bisp fik Margrete begravet. Borgen rejstes som en korsbygning med et stort centralt tårn. Det er den eneste samtidige danske borg, som stadig står og som kan knyttes til Margrete. (I Sverige kan man besøge Kalmar og i Norge Akershus). Gjorslev er privat ejet og kan derfor kun besøges når der en sjælden gang er åbent hus og rundvisning. I nærheden er det muligt at spise frokost på traktørstedet, Gjorslev Bøgeskov.
Maribo
I 1416 drog munke fra Vadstena til Maribo med henblik på at grundlægge et kloster. Det eneste, der findes tilbage er klosterkirken, der i dag fungerer som Domkirke. Domkirken besidder et værdifuldt klenodie, nemlig en af de alterkalke, som Margrete I testamenterede som sjælegave. Alterkalken benyttes på på de fineste helligdage, Juledag, Nytårsdag, Påskedag og Pinsedag samt når der er ordination i kirken. Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke
I 1412 døde Margrete på et skib i Flensborg Havn. Herfra førtes hun til sit første hvilested i Sorø Klosterkirke, hvor hendes forældre og søn også lå begravet. Allerede året efter foranstaltede Peder Jensen Lodehat en pragtfuld begravelse i Roskilde Domkirke, hvor hun blev stedt til hvile i det imponerede gravmæle udført af en kunstner fra Lübeck, … Graven har aldrig været åbnet.
Middelaldercenteret på Lolland
Hvis man gerne vil have et indblik i livet på Margretes tid findes intet bedre sted at besøge med børn end Middelalderenteret på Lolland. Her kan man opleve en pulserende middelalderby, opleve håndværkerne i fuld sving, se bliden affyres ud over Guldborg Sund og være tilskuer til en spændende ridderturnering. Og i Gæstgiveriet Den Gyldne Svane kan man spise middeladerinspireret mad.
Christiansborg
Roskildebispenss borg i København er for længst revet ned, ombygget, brændt og genopbygget. I disse måneder huser Christinasborg dog en udstilling om Margrete I. På udstillingen kan man se genstande lånt fra Nationalmuseet såvel som rekvisitter og dragter brugt i filmen. Og så er det lykkedes at låne dronningens guldkjole fra Uppsala.
Margrete I's guldkjole er den eneste relativt velbevarede kvindelige hofdragt fra senmiddelalderen. Som sådan er den en af Nordens absolutte klenodier.
Den danske film 'Margrete den Første' foregår i 1402, fem år efter dannelsen af Kalmarunionen, der forenede de tre riger, Sverige, Norge og Danmark; og dermed også Grønland, Færøerne og Island.
Stenderup Skovene dækker i dag et areal på 845 ha. Alligevel er det ”kun” 341 ha, der ifølge de seneste planer fra 2021 nu udlægges til egentlig urørt skov
Mange af os har oplevet at bo på Hindsgavl ved Middelfart. Borgbanken ved stranden er dog kun er én af flere, der vogtede indsejlingen gennem Lillebælt og op i Kattegat
Sagnet fortæller at tre søstre engang byggede de tre borge, så de kunne ligge og se over til hinanden fra hver deres befæstede vold, Hindsgavl, Høneborg og Stenborg Made (også kaldet Borgsted Banke). Et blik på et kort, fortæller imidlertid en noget anden historie. Alle tre voldsteder har ligget og bevogtet indsejlingen til Kattegat. Fra alle tre borge er der nemlig et umiddelbart fint kig til de øvrige to. Og alle tre borge ser ud til at være anlagt i de urolige år efter Valdemar Sejrs død, hvor to kongemord og borgerkrig udspillede sig på det heftigste.
Stenborg Made – også kaldet Borgsted Banke – blev tidligst forladt. Voldstedet er alene udgravet i 1937 og for private midler. Der findes derfor kun meget sparsomme oplysninger om stedet. Dog påvistes dengang et cirkulært kampestensfundament, der pegede på at voldstedet var kronet med et tidligt barfred.
På baggrund af fund af kalk og munkesten, kan bygningen formentlig dateres til 1200-årene. Ved udgravningerne fandtes også rester af trækul i bunden af tårnet, der således har været beboet af en garnison. Dateringen er dog aldeles usikker.
Da voldstedet ikke nævnes i skriftlige kilder antages det at der ikke var tale om en egentlig beboet borg, men blot et befæstet tårn. Muligvis indgik voldstedet med tårn i en kæde af sådanne befæstninger, hvoraf der findes flere spor lang kysten ved Stenderup Hage.
Også Høneborg formodes at være anlagt i 1200-årene. Voldstedet, der er fredet, ligger midt i en eng, der desværre tidligere var dyrket, men nu er drænet og anvendes til sommergræsning. Eventuelle historiske rester af selve anlægget af borgen må derfor forventes for længst at være udtørrede og ødelagte. Selve borgbanken fremstår også afpillet. Indtil fredningen i 1920 blev højen da også pløjet. Som det hedder i en historisk redegørelse fra 1919: ”Brinken op til denne flade er så stejl at man undrer sig over at Christoffer Christiansen kan komme derop med et spand heste, når han pløjer og harver deroppe, thi tomten er ikke fredlyst, men ejeren har givet løfte om at fare varsomt frem mod den”. Umiddelbart efter blev voldanlægget dog fredet.
Det interessante ved Høneborg er i øvrigt beliggenheden. Voldstedet ligger som på Stenborg op mod brunbanken i Hagenør skov og ned til vandet. Hvor bankerne ved Stenborg og Hindsgavl begge ser ud til at være bygget på en naturlig klint eller bakke ned til vandet, er Høneborg dog tydeligvis kunstig. Tilsyneladende er den konstrueret af de ”sader” dvs. tørrede mosetørv, der blev gravet op for at konstruere den voldgrav, der omkransede borgbanken på landsiden.
Desuden er det bemærkelsesværdigt at Høneborg var placeret i grænseskellet mellem to sogne, og at ladegården i øvrigt aldrig lå i nærheden, men oppe ved landevejen til Kolding i yderkanten af Taulov, der også var kirkebyen. Eftersom de ældste møntfund gjort på Høneborg stammer fra Erik Klippings tid, dvs. 1255-1255, dateres voldstedet til samme tid som Stenborg og har derfor måske oprindeligt fungeret som en befæstning med vagttårn, hvis opgave var at sikre farvandet og indsejlingen til Koldinghus, der anlagdes på netop det tidspunkt.
Under Valdemar Atterdag hører vi imidlertid om at Høneborg fungerede som sæde for en høvedsmand – Peder Iversen Lykke. Denne tilhørte Kong Valdemars inderkreds og var en af hans edsvorne tilhængere. På det tidspunkt var der således tale om at Høneborg var blevet til en rigtig borg med borgstue og indkvarteringsmuligheder for lensmanden og hans gæster. Det fremgår af en lang række kilder fra 1500-årene at Høneborg agerede “landevejskro” for Kongen og hans slægtninge, når de bevægede sig frem og tilbage mellem Øerne og Jylland, og Høneborg må have kunnet tilbyde standsmæssige overnatningsmuligheder hvis overfarten på grund af strøm og vindforhold var vanskelig. Ganske vist lå færgestedet oppe ved Snoghøj, omtrent ved den gamle Lillebæltsbro. Men Kongen har formodentlig foretrukket at sejle direkte til Hindsgavl.
Hindsgavl
Hindsgavl Voldsted. Kilde: Wikipedia/BillyDK
Mens Stenborg og Hønborg stadig er gemt bag en strandeng, ligger den gamle borgbanke ved Hindsgavl helt ud mod stranden. Selve banken hæver sig 15 meter over strandkanten og har en diameter på 75 meter. Oprindeligt lå den dog midt i ”Sudden”, et sumpområde. Herover førte en bro, der forbandt ladegården med den store borgbanke.
Halvøen Hindsgavls historie går langt tilbage. Stedet omtales først gang i Kong Valdemars Jordeborg fra 1231, og kaldes der ”Hæghnæthscogh”, dvs. den hegnede skov. Senere skifter navnet endeled og bliver til ”Hæghnathsgafl”, dvs. den hegnede gavl (forstået som klint). Forvandlingen af forledet ”hegn” til ”hind” skyldtes uden tvivl plattysk indflydelse og er først dokumenteret i begyndelsen af 1300-årene, efter den tidlige borg blev pantsat til de holstenske grever i 1317. I 1367 kom Hindsgavl endelig tilbage på danske hænder, men nu med nyt navn.
Man har gættet på at selve borgen blev bygget af Erik Plovpenning (1241–50), som et fynsk gensvar på det første Koldinghus, der blev rejst af hans bror Hertug Abel (1218–1252). Måske er det de to brødre, der i folkedybet blev til de tre søstre? Den datering passer meget godt med at Stenborg og Høneborg på det tidspunkt blev rejst som simple vagttårne i landskabet.
Erik Plovpenning og Hertug Abel var begge sønner af Valdemar Sejr, der døde i 1241. Hertil kom en tredje bror, Christoffer. Efter Valdemars sejrs død, blev Erik udråbt til enekongen, mens Abel og Christoffer måtte nøjes med nogle hertugdømmer. 1246 udbrød der så borgerkrig, der endte med at Abel myrdede Erik Plovpenning i Slien i 1250. Efter at have sværget sig fri af skyld, blev Abel kåret til konge. Han døde dog et par år efter i 1252, og den sidste bror Christoffer tog nu over. Efter hans død i 1259 arvede hans søn, Erik Klipping tronen. Dog var han kun fem år gammel og i realiteten var det hans mor, der forestod regeringen. Ved et slag på Lohede i 1261 blev hun og sønnen taget til fange. Det magtvakuum fyldtes af en tysk fyrste, indtil mor og søn igen blev sat på fri fod. Erik Klipping regerede fra 1266 til 1282, men perioden var præget af en lang række stridigheder dels i forhold til Abels sønner, der gjorde krav på tronen, dels i forhold til rigets mægtigste herremænd. Det hele endte med mordet på Erik Klipping i Finnerup lade i 1286. Herefter overtog hans sønner kronen, først Erik Menved og senere Christoffer. På det tidspunkt var rigets finanser dog udtømte af de mange års borgerkrig og sporet var lagt til den pantsættelse af riget til de holstenske grever, som det tog et helt livs indsats for Valdemar Atterdag at få indløst og kæmpet sig fri af.
Selve borgen på Hindsgavl omtales første gang i 1295, da den danske konge, Erik Menved (1274–1319) indgik forlig med Hertug Valdemar af Sønderjylland (ca. 1262– 1312) og den norske konge Erik Magnussøn. Sidstnævnte havde i årevis understøttet Marsk Stig og hans mænd, de udpegede kongemordere fra Finnerup Lade i 1286, hvor Erik Menveds far, Erik Klipping (1249–1286), blev stukket ned.
I 1430 betegnedes borgen som en af de mægtigste på Fyn, hvilket afspejlede sig i det forhold a Eggert Frille (1400–1470), en af rigets mægtigste mænd under Christoffer af Bayern (1416-1448) havde posten som lensmand.
Godt 70 år senere, i 1523 blev farvandet mellem Hindsgavl og Høneborg endnu engang scenen for en af Danmarkshistoriens store dramaer. Igen havde de jyske herremænd opsagt huld og troskab til den danske konge, Christian II (1481–1559). Sidstnævnte kunne ikke beslutte sig for om han skulle forhandle eller rejse en hær. Frem og tilbage for han derfor over bæltet i vintermånederne for at finde en løsning. (Det er denne vaklen, som Johannes V. Jensen senere beskrev så malende i ”Kongens Fald” fra 1901).
Godt 200 år senere – i 1558-60 – blev borgen endelig lagt i ruiner under svenskekrigen. Til sidst i 1694 styrtede store dele af borgen endda i Lillebælt. I samme periode var Hindsgavl skiftevis på private, skiftevis kronens hænder. Endelig – for hundrede år siden – købte Middelfart halvøen, mens Hindsgavl gik fra privat eje til at blive et velrenommeret kursuscenter.
I fyrrerne blev Hindsgavl udgravet af arkæologer fra Nationalmuseet. Disse udgravninger gav dog ikke mange overraskelser. Tværtom bekræftedes hvad man vidste fra de mange synsforretninger, der var foretaget gennem år og dag, når skiftende lensmænd overtog ansvaret for slottet.
Det fremgår af udgravningerne at ladegården lå på det flade landstykke mod syd. Herfra var der adgang over voldgraven til selve slotsbanken. Vel ovre broen var gæsten dog tvungen til at følge en smal sti for foden af banken indtil man ankom til selve porten, der lå mod nord. Havde man ondt i sinde var der således rigelig lejlighed for borgens forsvarere at skyde ned på stimændene. Selve borgens bygninger lå op mod muren. Mod syd befandt sig et svært befæstet tolv til fjorten meter højt tårn, hvorfra der kunne skydes mod angribere, der forsøgte at komme over broen. Murene var en til to meter tykke. Bygget sammen hermed var et 24 meter langt hus kaldet fruerstuen. Dette hus – hvorfra der var udsigt over Bæltet – blev formentlig beboet af lensmanden. Vinkelret på tårnet fandtes en bindingsværksbygning i to stokværk, der formodentlig tjente som kongens bolig. Herudover var der staldbygninger, samt dejstue, bryggers, mælkehus og skriverstue på selve slotsbanken. I 1600 årene fik Christian IV for øvrigt indrettet en vandkunst på gårdspladsen, Vandet kom fra skovhøjene ude på spidsen af Gals Klint og løb gennem en 400-meter lang rende. Formentlig har en af hovedudfordringerne på borgen været dens tilførsel af frisk vand. Sudden og voldgraven har været fyldt med brakvand.
I dette farvand spillede den lille ø Fænø Kalv i øvrigt en ganske særlig rolle. Som kan ses på kortet, lå den lille ø midt i mellem de tre ”borge” og bød sig til som et ”ingenmandsland”, der var nemt at overskue og patruljere.
Den lille ø Fænø Kalv blev derfor et yndet sted at mødes med sine fjender. Vi kender til at Valdemar Atterdag mødtes med de jyske og tyske herremænd ved flere lejligheder, bl.a. i 1360 og igen i 1364. Men også fra Erik af Pommerns tid kender vi til et møde i 1409,hvor han indgik i et forlig i forbindelse med stridigheder i Sønderjylland.
Svenskekrigene har i øvrigt sat sat sig spor på øen. Man kan stadig se rester af skanser og batterier på øen fra Svenskekrigenes tid, ligesom det var lidt syd for Stenborg – ved Stenderup Hage – at Gustav Adolf gik over isen i 1658.
Kort over Stenborg, Høneborg og Hindsgavl
FOTO I TOPPEN:
Høneborg Voldsted. Bemærk udsigten Hindsgavl og Fænø Kalv i horisonten. Stenborg gemmer sig ude til højre. Wikipedia/Winbladh
KILDER:
Hindsgavl Slot
Red. Af Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen: margrethe Floryan, Jakob Aahauge og Realdania Byg.
Realdania Byg 2011
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.
