Villestrup Å er måske ikke den længste og vandrigeste å i Danmark. Men den er unik med sine klare kildevæld og bratte fald.
Med sit sumpede udspring i den sydligste del af Rold Skov, snor Villestrup Å sig gennem et gammelt skovrigt landskab, hvor stednavnene beretter om en rydning, der først fandt sted efter år 1000. På vejen passerer den Store Blåkilde, der med sin kalkede undergrund byder på en helt unik dansk oplevelse af klart blåt vand, der gennemlyses af det hvide genskin. En oplevelse, som vi ellers skal rejse langt for at komme i nærheden af. Her flyder talrige kilder sammen til åen, der strømmer plaskende gennem landskabet. Ådalen – der stammer fra istiden – er præget af store fald, og vandet fremstår derfor klarere end de fleste andre steder, hvor vores vandløb snor sig dovent gennem flade marker og heder.
Allerede for femten år siden opkøbte Naturstyrelsen de resterende syv dambrug og genskabte så vidt det var muligt åens naturlige slyngninger. I dag byder åen på en rigdom af naturoplevelser. Her svømmer bækørreder, havørreder, hundestejler, ål og bæklampretter. Ja, endog undslupne kildeørreder og regnbueørreder glider ud og ind mellem de frodige vandplanter. Siden 2010 har grødeskæring stort set været forbudt. Selve åen er henved 22 km lang, men dertil kommer de vandløb, der fodrer åen. I alt udgør de godt 36 km, hvoraf ca. halvdelen karakteriseres som værende i ”god tilstand”. På det nedre åløb, syd for Vrå, figurerer den højeste artsscore – 9 ud af 9
Ved åens bredder – i elleskove og på engene – yngler gravænder, isfugle, bjergvipstjerter og vandrikse ligesom trækfugle som vandstærene finder frem til åens enge og de tilhørende rigkær og kalkoverdrev. Her vokser de sjældne og meget truede orkideer, bakkegøgeurten samt den hvide sækspore. Men også de mere ydmyge engblommer og andre større og mindre sjældenheder er en fryd for øjet. I alt byder Villestrup Ådal på 22 forskellige naturtyper, seks beskyttede arter samt 29 småsøer under 5 ha. Godt halvdelen af de kortlagte søer (tyve i alt) er i ”god tilstand”. Alene antallet af forskelligartede naturtyper viser entydigt hen til de mangeartede oplevelser, som venter gæster i området. Langs hele åen løber i dag en vandre- og cykelrute, men det er intentionen at udbygge folks adgang til dette naturskønne hjørne af Danmark.
Vandmøllerne og opstemningerne
Gennem årene har lokale ildsjæle arbejdet for at bevare og endda genskabe naturrigdommen langs åen. Denne indsats fik et særligt skub mellem 2007– 2014 hvor syv dambrug i ådalen blev nedlagt ligesom seks ud af syv spærreværker på åen blev fjernet. På grund af åens store fald var der allerede i 1200-årene oprettet vandmøller hvorved der opstod stuvningmæssige mølledamme og strækninger med langsom strøm og blød bund. Senere blev vandmøllernes opstemningsret i åen benyttet til at anlægge de mange dambrug. Da retableringen af åens frie vandstrømme begyndte var der endnu syv tilbage. Efter opkøb og retablering blev de seks af de syv dambrugsarealer udlagt til græsning, og høslet ligesom forbud mod at gøde og sprøjte blev tinglyst. Efterfølgende påviste en gruppe forskere at indsatsen naturmæssigt havde været det hele værd. I 2019 erhvervede Villstrup Å da også danmarksrekorden i ørreder. Med næsten 30 ørreder for hver meter var det seks gange så mange som Naturstyrelsen målte i 1986.
Tilbage udestår dog spørgsmålet om den sidste spærring ved Willestrup Herregård. Denne synes nemlig at volde næsten uoverstigelige udfordringer.
Opstemningen daterer sig til 1538 hvor byggeriet af den mægtige ”vandborg” iværksattes af Axel Juul. Ved at udbygge en tidligere mølledam og opføre en opstemning skabte han Møllesøen, hvorefter opbygningen af borgen på egetræspæle kunne påbegyndes på den nys opståede holm. Omend kraftigt opbygget står borgen der stadig omgivet af sø og voldgrave. Med årene udbyggedes godset. Mod nordøst byggedes en ladegård og syd for anlagdes de senere fiskedamme. I dag fremstår landskabet med sin kunstige Møllesø, de gravede kanaler, diget, det opstemmede vand og resterne af de nu nedlagte fiskedamme som et kulturhistorisk vigtigt vidnesbyrd om et af renæssancens stort anlagte herresæder. Hertil føjer sig den meget smukke genskabte barokhave, hvortil der er offentlig adgang.
Udfordringen er således dobbel. For det første kræver bevarelsen af herregårdens fundament at søens vandstand holdes relativt konstant højt, så egetræsstolperne ikke rådner. Derudover løber der en offentlig vej henover den gamle dæmning, hvilket betyder at en ændring af åens forløb vil kræve et omfattende brobyggeri andetsteds. Sagen kompliceres yderligere ved det forhold, at vedligeholdelsen af dæmning og vej er delt mellem de to ejere (kommune og gods) der indtil videre ikke har kunnet finde en formel for at dele det økonomiske ansvar herfor. Der er enighed op at stemmeværket er i en dårlig tilstand, men det er godsets opfattelse at årsagen er den tunge trafik på vejen. Kommunen, derimod, er af den opfattelse at det skyldes godsets manglende vedligeholdelse.
Her i vinter (2024) blev sagen så tilspidset på grund af de store regnmængder, hvilket har fået kommunens ingeniører og miljøteknikere til at frygte, at dæmningen kunne bryde sammen og derved medføre en potentiel miljøkatastrofe for åens liv på linje med truslerne mod Alling Å ved Randers (Nordic Waste skandalen). Såfremt dæmningen bryder sammen og Møllesøen tømmes vil man kunne forvente at 500 års opsamlet slamdække – der på sine steder er to meter dybt – kan sætte sig i bevægelse nedenstrøms. Desuden vil det givetvis medføre at Willestrup herregård om føje år henstår som en ”ruin”, fordi fundamentet vil rådne, hvis da ikke de bevægelige vandmasserne inden da har undergravet holmen.
Da Naturstyrelsen i 2008 købte foderkvoten til dambruget ved herregården indgik nedlæggelsen heraf da også som led i et overordnet naturgenopretningsprojekt, hvor åen som en faunapassage skulle føres nordøst om herregården. I forbindelse med projektets planlægning blev der foretaget undersøgelser af Møllesøens tilstand. Det vurderedes overordnet betragtet at søens tilstand ikke ville forværres selvom vandtilførslen reduceredes væsentligt. Etableringen af åens nye løb og dermed faunapassagen ville desuden givetvis løse de naturmæssige udfordringer forårsaget af den fortsatte spærring. Samtidig ville søens vandhøjde formentlig bedre kunne reguleres så herregårdens fundament bevares. På den anden side er der ikke tvivl om at et sådant nyt åløb vil være bekosteligt at etablere. Projektet er da også – såvidt vides i skrivende stund – sat på stand-by.
Fremtiden
Allerede i begyndelsen af 50erne blev en del af Villestrup Ådal på strækningen mellem Vråvej og Tostrupvej fredet. I praksis var det en fredning af St. Blåkilde. Senere fulgte udpegningen til Natura 2000, og i dag indgår Villestrup Å i i habitatområdet Villestrup Ådal, der udgør ca. 565 ha.
Den overordnede plan er, at hele området på sigt skal udgøre et sammenhængende naturområde med høj beskyttelsesstatus og integritet således at mangfoldigheden sikres. Området er imidlertid også præget af modstridende naturinteresser. De forskellige naturtyper og arter bekriger hinanden. Elleskovene fastholdes således kun på bekostning af kildevæld og rigkær, der er levested for de beskyttede vindelsnegle, der til gengæld heller ikke trives hvis rigkær og enge græsses for intensivt eller slås tæt med henblik på at holde dem lysåbne og uden kratbevoksning. Et andet hensyn er vandstanden, der generelt sænkes når de naturlige vandløbsforhold for alvor genoprettes, hvilket prioriteres. Der søges således en aktiv og varig udtagelse af samtlige lavbundsjorder hvilket vil bidrage til etableringen af større og sammenhængende arealer, større robusthed og flere naturlige dynamikker. Det forventes at disse udtagninger vil være gavnlige for vandsalamanderen, havlampretten, bæklampretten, odderen og den skæve vindelsnegl.
Naturfonden
Hovedparten er privatejet, men allerede i 2021 købte Naturfonden et jordareal. For nylig har Naturfonden igen været på shopping-tur og ejer derfor nu i alt 165 ha af engarealerne i den øvre del af åen. For nærværende forhandles der i samarbejde med Mariagerfjord Kommune om mere udtag og frikøb. Et led heri vil være at dræn lukkes og dyrkning ophører langs åens bredder fra udspring til udløb. Engene, der er opkøbt ligger nord for Willestrup herregård.
Den overordnede plan er at Villestrup Å skal danne kernen i et 400 ha stort naturområde lige op til Rold Skov, der kan bidrage til at reducere klimabelastningen med 7400 t. CO2/år, fjerne udledningen af 21 tons kvælstof til fjorden samt skabe endnu flere levesteder for de sjældne og truede dyr og planter som lever dér. Projektet sigter således mod at skabe rammerne for et naturgenopretningsprojekt, hvor der skabes ”sammenhæng til EU’s vandrammedirektiv, Klimastrategien og regional udvikling”. Den overordnede plan varetages af Mariagerfjord Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen og i regi af Natureman-projektet (betalt af Life/EU). Men Naturfonden spiller her en afgørende rolle som spydspids for projektet.
Det kan nemlig uden tvivl blive meget bedre. Selvom sløjfningen af de mange stemmeværk for ti til femten år siden skabte glid i åen, forestår der stadig at få fjernet dræn og dyrkning langs åens bredder. Det viser adskillige konsulentrapporter.
Og samtidig udestår udfordringerne med både at sikre vandløbets integritet og kulturlandskabet ved Willestrup herregård. Her må nogle fonde vist til lommerne?
FOTO:
St. Blåkilde © Karl Aage Isaksen/ Dreamstime 174456959
BESØG
KILDER:
Nyt, stort naturprojekt skal både hjælpe klima, vandmiljø og natur
Pressemeddelelse: Den Danske Naturfond 07.05.2024
Pressemeddelelse fra Mariagerfjord Kommune 07.05.2024
LÆS:
Natura 2000-plan. 2022 – 2027, Villestrup Ådal. Miljøstyrelsen 2023
LÆS OGSÅ:
River connectivity reestablished: Effects and implications of six weir removals on brown trout smolt migration
K. Birnie-Gauvin, M.M. Candee, H. Baktoft, M.H. Larsen, A. Koed, K. Aarestrup
River Research and Applications 24.04.2018
LÆS MERE:
SE MERE:
Villestrup Å – Tilbage til naturen-2 (Lang version-49 minutter) from Westerberg Media on Vimeo.
Villestrup Å – tilbage til naturen-2 (maj 2016) (28 min.) from Westerberg Media on Vimeo.
