Axel Juul (1503-1577) var Christian III’s håndgangne mand. Som lensmand på Ålborghus og landsdommer satte han sig mange spor. Men hans selvbiografiske optegelser giver indblik i det, der virkelig betød noget, nemlig hans gods og herregård, hans kone og hans (drenge)børn
Axel Juul, (1503-77) tilhørte en gammel adelsslægt, der i løbet af 1300-årene tabte indflydelse og rigdom. Hans far skrev sig til Hedegaard på Norddjurs, en allerede dengang lille og uanselig “herregård”. Som yngre søn var han tydeligvis udset til (før reformationen) at gøre karriere i kirken. Hans skolegang må derfor have været omfattende. Senere omtales han som “mester”,dvs. “magister”. Det sidste indebærer, at han må have studeret på et universitet i udlandet. I slutningen af 1520erne møder vi ham som “kontorfuldmægtig” i kancelliet, og i sin egenskab af betroet medarbejder er han en del af kongens sendetog til Stockholm i 1532 i forbindelse med tilfangetagelsen af Chr. II. Efter borgerkrigens ophør møder vi ham igen, da han betroes opgaven at indsamle de konfiskationer af bøndergods, der iværksattes blandt de bønder, der havde været aktive under Skipper Clements oprør. I 1536 får han tildelt opgaven som lensmand på Ålborghus hvor han blandt andet forestår genopbygningen. Da han træder tilbage som lensmand i 1550, bliver han udnævnt til landsdommer, et hverv han bestrider til sin død.
I løbet af denne karriere blev han tydeligvis en velhavende mand, der ved flere lejligheder kunne tilpante sig krongods som betaling for lån, som han ydede kongen, ligesom han givetvis også var god til at tage sig betalt i noget af det gods, der forfaldt efter Grevens Fejde og senere.
Med udgangspunkt i sin fædrene arv – der bestod i en lille håndfuld af nogle bøndergårde i Hindsted herred og centreret omkring Villestrup – byggede han imidlertid sin verden op som fortrinsvis godsejer og familiefar. Det beskriver han i en række optegnelser (1), som formentlig har været indskrevet i familiens bibel og derefter er blevet afskrevet og overleveret til den præst, der forestod hans ligbegængelse og holdt en ligprædikenen over ham. Selve prædikenen er desværre ikke bevaret – i det hele taget er Villestrup godsarkiv kun sparsomt overleveret – men teksten findes udgivet i 1824 på basis af nogle afskrifter fra 1600-årene.
I indlednigen til udgivelsen hedder det at “dette stykke have vi Hr. Sandvig at takke for, som har haft den godhed at laane til selskabet et hæfte, hvorudi findes udskrifter af gamle diplomer og andre historiske Efterretninger, som uden tvivl er samlede af den bekendte Peder Dyrskiøt, og hvoraf dette ord til andet er udskrevet og her indført”. (2)
Her findes hvorledes, når og af hvem Villestrup er bygget. Ligeledes når og på hvad tid Axel Juul og Kirsten Ovesdatter kom sammen og hvor gamle deres børn er:
Da Guds år blev skrevet 1535, annammede Axel Juul efter sine medarvingers tilladelse og efter sin kære faders død som udi samme år afdøde, Vellestrup med mere gods udi Himmersyssel [Himmerland]. Da var samme gård ikke bedre eller anderledes end en anden forpagtergård og gav [i afgift] 3 ørtug korn [c. 3 tønder korn], og 1 ½ pund [3/4 kg] smør, Siden forbedrede han ded med mark, skov og ejendomme og købte dertil Kropkær og den skov der lå [der], og samme gård nord for ladegården og siden op til den lille dam, der ligger nordøst herfor; her opsøgte han det kildevæld [gårdflod] der her til bugter, og skabte en lille holm udi et kær, der var tilgroet med træer.
Anno domini 1538 udi den hellige Trefoldigheds navn lod han lægge grundvold om alle fire sider og siden år efter andet lod han den [holmen] opbygge med hus, grave, damme, abildgård, mølle, fiskevand, kær og enge som han rydede, med megen anden frihed og herlighed, som samme gård har tilvendt og underlagt sig.
Anno domini 1537 onsdagen efter midfaste søndag, som var den 22 marts på Steenholt blev Axel Juul givet og trolovet med Jomfru Christine Ovesdatter, Hr. Ove Lunges datter. Samme år udi Jesu navn holdt han sit bryllup på Essenbek [kloster] den søndag næst efter St Olav Regis dag som var den 30. dag i juli med førnævnte Jomfru Christine. Da var han 39 år gammel og hun 18 år gammel
Jomfru Dorte den Første
Anno domini 1538 torsdagen før St. Hans dag, midsommer, som var den 21. dag i juni fødte førnævnte fru Kirstine sit første barn, en datter, og blev kaldt Dorte efter Axel Juuls mor [Dorte Skiernow]. Anden dag samme barn var døbt og kristnet døde det i Ålborg i Helliggejst, begravet og siden ført til Astrup kirke
Jomfru Anne den første
Anno domini 1538 pinsedag efter middag fødte hun sin anden datter og blev kaldt Anna efter sin mor [Anna Friis] og blev straks kristnet og siden samme nat imod dagen af Gud Allermægtigste kaldet heden og udi Ålborg i Helliggejst begravet og siden ført til Astrup kirke.
Jomfru Dorte den anden
Anno domini 1540, mandagen før St. Jakob, og det var den femte dag i juli, ved kl. 5 slet om morgenen fødte hun sin tredje datter på Villestrup og kristnede 6 ugers dag derefter og blev kaldt Dorte.
Jomfru Anna den anden
Anno domini imellem tirsdag og onsdag ved midnatstid næst efter 1546, Johannes dag ante portam latinam som var den ellevte dag i maj fødte hun sin fjerde datter på Ålborg Hus og blev kristnet søndagen efter Trinitatis og blev kaldt Anna
Ove Axelsøn
Anno 1549, den mandag som St. Agnetes dag og birketinget faldt på, som var den 21. dag i januar og under skorpionens tegn kl. 6 slet formiddag fødte Fru Kirstine sit femte barn og første søn på Ålborg Hus og blev døbt og kristnet i Vor Frue Kirke af Doktor Oluf Bisp i Vendsyssel og blev kaldt Ove.
Jomfru Ellidsze
Anno 1550, søndagen efter Sct. Hans dag, midsommer som var den 22 dag juni imellem et og to formiddag fødte hun hendes sjette barn og femte datter på Villestrup og blev kristnet den søndag næst efter Visitationis Mariae og blev kaldt Ellidsze
Jomfru Karen den første
Anno Domini 1551 nytårsaften som var den sidste dag i december mellem 5 og 6 formiddag fødte hun hendes syvende barn og sjette datter på Villestrup og blev døbt og kristnet udi Astrup kirke søndagen næst efter Skt. Scholastica, som faldt på Skt. Valentins dag, og blev kaldt udi Jesu navn Katharina og døde samme år begravet udi Astrup kirke.
Jomfru Benedicta
Anno domini 1554 den mandag næst efter Hellig Tre Konger ved 7 slet formiddag på Villestrup i fiskens tegn den 8. januar fødte hun hendes syvende datter og var hendes 8 barn og blev hun døbt og kristnet udi Astrup kirke den søndag næst efter St. Paulus dag som var den 28. jan, og blev i Jesu navn kaldet Benedicta, døde samme år og blev begravet i Astrup kirke.
Absalon Juul
Anno domini 1555 mandagen efter St. Laurentius’ dag, som var den 12. august ved 5 slet formiddag på Villestrup i krebsens tegn fødte hun hendes anden søn, som var hendes 9 barn og blev kristnet udi Jesu navn den søndag som Sct. Mikkelsdag falder på, som var den 29. dag i august [læs: september].
Jomfru Karen den anden
Anno domini 1556, den lørdag næst efter Simmons og Judas dag, som var den sidste dag i oktober i vægtens tegn, mellem fire og fem formiddag fødte hun sin ottende datter og tiende barn og blev udi Jesu navn kristnet og døbt og siden Anno Domini 1557. Skt. Jakobs aften som var den 24. dag i juli af Gud heden kaldet og begravet udi Astrup Kirke.
Niels Juul
Anno Domini 1557 søndag efter Dionysii som var den 10. dag i oktober mellem 4 og 5 formiddag og i tyrens tegn fødte hun sit ellevte barn og tredje søn og blev døbt i Jesu navn og kristnet samme dag og blev kaldt Niels.
Jomfru Kirstine Juul
Anno domini 1558 søndag efter Katrine dag som var adventssøndag og 27. dag i december, i krebsens tegn, ved 5. slet formiddag og udi Axel Juuls gård i Viborg blev hun født og siden søndagen efter ”Felnis” dag (Festum Translationis Domini?) døbt og kristnet i Jesu navn.
Jakob Juul
Anno domini 1562 Skt. Martin aften [Mortens aften] blev han født i Viborg og samme år igen af Gud den allermægtigste ved døden henkaldet og udi Astrup begravet.
Iver Juul
Anno domini 1563, lørdagen efter Skt. Laurentius ved 9 slet formiddag som var den 14. august blev han født på Villestrup og blev da samme steds udi Jesu navn kristnet og siden søndagen næst efter Dionysius’ dag som var den 10. dag i oktober, var fru Kirstens kirkegang efter ham, da gjorde og førnævnte Axel Juul hans ældste datter fru Dorte Juels bryllup der på Villestrup med ærlig og velbyrdig Kristoffer Mikkelsen til Lundbæk.
Friemsnig Juul (4)
Anno Domini 1564, anden dag efter Skt. Mikkels som var den sidste dag i september ved lørdagen 5 slet efter middag blev han fød og blev straks udi Jesu navn kristnet. Og var samme dag en ganske stor storm og farligt vejrlig, som gjorde stor skade på hus og skib og meget af skoven blev nedslagen. Og var vel troligen at have været af det bulder og græsselige vejr, og foregav at Herrens Store dag skulle komme, den at se med glæde det unde os og give Gud fader ved sin kære søns Jesus Kristus’ skyld. Ammen.
Jomfru Magdalena
Anno Domini 1567, Skt. Magdalenes dag, som var den 22. juli, fødte hun hendes 16. barn som var en datter og blev kaldet Magdalene. Blev kristnet og døbt i den Hellgie trefoldigheds navn og siden efter 18 uger død og begravet i Astrup kirke og er således løst af al den elendighed, jammer, og sorg som denne verden medfører, og nyder og bruger nu sin evige fryd, glæde og salighed formedelst Jesus kristus.
Således har nu den almægtigste Gud af sit gode faderlige forsyn nådigt undt og tilladt os fra det år vores bryllup varede, da vi skrev 1542. Så til dette år, nu skrives 1573 har vi udi 31 år sammen levet og samme førnævnte 16 børn avlet imellem os, og er i mit 70. år forbedre den salige afgang når samme Gud det har forudset.
Og Kristus manddoms fødsels år skrives 1577, d. 10. august som falder på Skt. Laurentius’ dag, kaldte den allermægtigste Gud, ærlig og velbyrdig mand, Axel Juel til Villestrup af denne elendighed.
Et kulturelt inventarium
Den lille autobigrafi (3) er interessant på mange måder eksempelvis som vidnesbyrd om de mange børn, fascinationen over hvornår de præcist blev født (så deres horoskop kunne lægges) samt betoningen af at skrive jordelivet ned og den himmelske glæde op.
Teksten er dog specielt interessant, fordi den meget præcist indkredser hans kulturelle inventarium – dvs. “det” han har ment “udmærkede” hans liv. Og samtidig også det, som han IKKE bemærker i sin selvbiografi.
Således er han i sit skriv IKKE optaget af sin karriere som offentlig embedsmand og dommer. Fokus er alene på erhvervelsen af den lille samling bøndergods som han arver efter sin far og som han gennem livet formerer ved arv, køb og ægteskab. Og hvor han dels iværksætter byggeriet af en herreborg, der i sin oprindelse har kunne måle sig med andre tilsvarende byggerier af samme karakter, dels udfolder omgivelserne med voldgrave, fiskevand, mølle og skov. Selvom herreborgen for længst er ombygget i klassicistisk stil er det stadig muligt at “læse” 1500-årenes landskab i herregården Villestrups nærhed.
Endelig er der listen over hans seksten børn med de nøje angivelser af hvornår de blev født, døbt og for halvdelens vedkommende begravet som små i Astrup kirke, som han byggede om til sin og godsets gravkirke. Fra andre kilder ved vi, at han og hans hustru også udstyrede kirken (og nabokirken i Rostrup) med indskriftstavler, epitafier og andet kirkeligt inventar.
En kort opsummering af hans livsværdier må derfor være hans slægt, hans arv, hans jord, hans herregård, hans ægteskab, hans børn (og specielt sønnerne) samt hans kirke. Lærere kan med fordel benytte teksten for at give eleverne indblik i 1500-årenes herremandsliv.
NOTER:
(1) Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans Giftermaal og hans Børn. Optegnelsen er at dømme efter teksten penneført af Axel Juul og har måske været indført i en familiebibel. I anden halvdel af 1600-åene er teksten afskrevet, formentlig af bondesønnen Peder Dyrskjøt (1630-1707), der efter faderens død arbejdede som skriver på Ålborghus og senere på borgmesterens skrivestue i København. Hele sit liv beskæftigede han sig med at indsamle historiske kuriositeter og afskrive diplomer, breve, slægtsbøger og lign. Formentlig fik Peder Dyrskjøt adgang til Axel Juuls slægtsoptegnelser, fra Anne Krabbe, der nedskrev dem i sin kopibog. I indledningen til teksten skriver udgiveren af artiklen i Magazin til den Danske Adels Historie fra 1824, at teksten er kommet ham i hænde via et hæfte, som var i historikeren B.C. Sandvigs hænder. Der er formentlig tale om en bogstavtro afskrift udført af Peder Dyrskjøt og ”ord til andet udskrevet og her indført”. Magazin til den danske adels historie, 1. bind. Udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. København, Thieles Bogtrykkeri 1824
Heri: Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans giftermål og børn. Pp. 71-76
(2) Teksten er her genskrevet på omtrentlig nudansk så også mindre rutinerede læsere kan gå til den mere umiddelbart.
(3) Det er tydeligt at teksten oprindeligt har været indledt af Axel Juul. I forskellige udgivelser siges det imidlertid at teksten er forfattet af hans hustru, Kirsten Ovesdatter. Baggrund herfor er vel anvendelsen af tredje person, samt den afsluttende notits om hans død. Men tekstens indledning er forfattet af Axel Juul. Teksten er hen gengivet på tillempet nutidsdansk for at gøre den læselig.
(4) Navnet Fremsnig er formentlig et kæle- eller øgenavn. Friem er plattysk/frisisk/Lëtzebuergesch og betyder “fremmed”. Drengen var døbt Vincents. Se: Thaulow, Th: Lillie-Juulernes Slægtbog. Vilhelm Trydes boghandel, København 1925. Ordet kendes ikke i de ældre danske ordbøger.
