Axel Juul (1503- 1577) efterlod sig nogle selvbiografiske oplysninger, der er velegnede til at kaste lys på herremandslivet i 1500-årene. Som lærer kan du lade dig inspirere af disse spørgsmål til teksten og – såfremt skolen er lokalt forankret – lade den danne udgangspunkt for en naturhistorisk og kulturhistorisk ekskursion.

En ekskursion til Villestrup ådal med omgivelser kan naturligvis planlægges som en cykeltur fra udløbet og til fjorden. Men den kan også gøres mindre ved at begynde ved Blåkilden, cykle gennem Naturfondens eng og hedelandskab samt fortsætte sydpå til landskabet omkring Willestrup Herregård. Her kan med fordel inddrage et besøg i såvel den genskabte barokhave som en tur langs åløbet mellem Møldrup og Astrup. Turen kan slutte i Astrup kirke med en besigtigelse af gravmonumenterne og de øvrige spor af slægten i og omkring kirken.

Kulturhistorien

Til baggrund kan man arbejde med Axel Juuls selvbiografiske optegnelser, som er gengivet her:

Her findes hvorledes, når og af hvem Villestrup er bygget. Item når og udi hvad tid Axel Juul og Kirsten Ovesdatter sammenkomme og hvor gamle deres børn er.

Man kan som lærer arbejde med teksten som et landskab og et kulturelt inventarium.

1. Landskabet omkring Willestrup. På SDFI er der adgang til at næstrudere landskabet, som det såud i midten af 1800-årene før indsutrialiseringen af landbruget tog over. Ved at zoome ind på Willestrup kan eleverne arbejde med at finde herregården, møllen, landsbyen, kirken, skoven, engene og åen samt overveje hvorledes Axel Juel fik skabt fundamentet for sin senere herregaard.
2. Teksten giver anledning til at overveje hvad den ikke rummer – eksempelvis skildring af arbejdslivet som lensmand og landsdommer. Evt. kan man sammenligne hans tekst med nekrologen over en nutidig landsdommer eller dommer (find eventuelt en lokal på nettet). Sammanlign eventuelt Axel Juuls selvbiografiske optegnelser med hans portræt på lex.dk
3. Få eleverne til at reflektere over hvad den rummer ved at give dem mulighed for “tæt læsning” – få dem til
   – at fokusere på herregårdsbyggeriets betydning? Hvor er byggematerialerne kommet fra? (bl.a. øde kirker og et teglvækr opp ved skoven) Hvem har udført arbejdet på gården? Hvor er hestene kommet fra, der er brugt til at trække arbejdsvognene? (svar: udgangsøg, der har gået i skovene)
   – hvorfor bliver datoer både angivet med helgendage og kalenderdage? (Familien levede i en overgangstid mellem den katolske kirke og reformationen)
   – hvorfor er det vigtigt at kunne lægge horoskoper?
   – hvorfor står der så mange detaljer om den førstefødte søns dåb i domkirken i Ålborg? Men ikke om døtrene?
   – hvorfor får ægteparret så mange børn? (svar: efter reformationen kommer familien i højsædet)
   – hvorfor vælger de Astrup som begravelseskirke? (Efter reformationen får sognekirker en fornyet betydning på beskotning af klosterkirker)

Naturhistorien

“Intet andet sted i Danmark risler så mange rene kilder som i området ved Rold Skov. Vandet pibler ud overalt i ådalens sider og løber videre i Villestrup Å. Vandet er noget af det reneste kildevand, der findes i Danmark, fordi det er dannet under en af Danmarks største og ældste skove, Rold Skov. Grundvandet presses op gennem sprækker i undergrundens kalk og op til overfladen, hvor der er så meget tryk på, at vandet kan sprøjte op i en meters højde, hvis man banker et rør ned”, skriver Naturfonden på sin hjemmeside. For nærværende er Naturfonden i samarbejde med Mariagerfjord kommune i færd med at genskabe det kilderislende landskab omkring Villestrup Å, der gennem de sidste hundrede år er blevet ødelagt af dræning og tørlagt.

Genskabelsen betyder at “vilde og sjældne planter som orkidéerne maj-gøgeurt, plettet gøgeurt og sump-hullæbe, planter som engblomme, den kødædende vibefedt og den truede afbidt høgeskæg kan få mere robuste bestande. det gælder også for mosser, insekter, forskellige sommerfuglearter, som f.eks. violetrandet ildfugl samt oddere og isfugle”, fortsætter Naturfonden.

På udflugten kan man eventuelt organisere en bioblitz langs åen – find så mange arter som muligt indenfor en time og identificer dem på arter.dk. Herefter kan man kan sammenligne med arterne, der vokser langs grøftekanterne ved landevejen (hvis de ikke er slået). Således er der mulighed for at begynde en samatale om biodiversitet og økosystemer.

LÆS MERE HER: