Kyndelmisse slår sin knude, skriver Steen Steensen Blicher i sit inderlige digt om den hvide knugende stilhed, der kun brydes af hæse fuglestemmer
I slutningen af året 1837 var Sten Steensen Blicher syg og afkræftet. Alligevel fandt han kræfter til at skrive sit absolutte hovedværk, Trækfuglene. ”Det er hvidt herude”. Digtet fungerer som ouverture til de tredive næstfølgende digte, der hver kredser om en vild fugl. Men her i det første digt møder vi gårdens stille verden med den små musvit, men også ravnene, der skriger og hanen der galer. Digtet er mesterligt sat i musik af Thomas Laub fra 1914.
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer –
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
Steen Steensen Blicher 1838
LÆS OGSÅ
LÆS MERE:
Hvad skal vi med ham der Blicher? Et undervisningstilbud til landets gymnasier til deres arbejde med kanonforfatteren Steen Steensen Blicher.
Af Anja Høegh og Line Højgaard
Silkeborg 2013
LYT TIL MELODIEN