Åer, bække, vadesteder, midtstrømme, grøfter, grave og dæmninger fortæller om herregården Villestrups våde og fugtige beliggenhed.
Villestrup betyder ”Vældets torp” og fortæller hvad der tiltrak den bonde, der flyttede ud fra en af de større kirkebyer i tiden mellem 1000 og 1200 for dér at rydde skov og opdyrke jord. Her var der tæt til dyrenes drikkevand, men også et godt bakkedrag bag, der med rimelig fordel kunne dyrkes. Denne kilde beskrives i historisk topografiske efterretninger fra 1800-åene som mere kraftfuld og vandrig end Den Blå Kilde. Langs åen lå desuden gode engstrækninger, der var perfekte til at fede okser på. Endelig har der også have været et gammelt vadested. I hvert fald tyder navnet – Gammelvadsmøllen – der kendes fra middelalderen, at vadestedet var gammelt. Dér går da også stadig en landevej hen over åen mellem Astrup og Arden.
Det middelalderlige landskab
…fremdeles ned ad den dal, som står østen og norden for Gammelvadsmøllen og så tværs over åen og til den sten, som står på den vestlige side af åen, så også vesten for møllen ad den dal indtil den vej, som kaldes Skallesvej og så fra Skallesvej indtil den mose, som kaldes Brændmosen, og så østen om den eng…
(1) Synsforretning 11. jan. 1468 rep. 2368
Kilderne fortæller os ikke hvad åen oprindeligt blev kaldt. I de senmiddelalderlige beskrivelser af egnen, som vi kan læse i synsforretninger fra 1400-årene hedder den bare Åen. Med ordet ”Å” er alt ligesom sagt på de kanter – selv i tekster hvor ”åen” ikke kun henviser til det, vi senere kender som Villestrup Å, men også Korup Å.
Sådanne tinglyste dokumenter, der i detaljer angiver grænsedragene mellem jordejeres ejendomme var ganske almindelige blandt brevene, der opbevaredes i de middelalderlige arkiver. På samme måder blev også sognegrænser gjort til genstand for synsforretninger, hvor de mere fremstående bønder på egnen fungerede som såkaldte “ridemænd”. Om end kilderne til Hindsted Herreds jordejendomme er sparsomme, findes dog enkelte sådanne tinglyste beviser, der kaster deres blik ind på egnen. Desværre vedrører de kun perifert Villestrup å, men vi får alligevel et indblik i de naturlige ”mærker”, som skriveren noterede ned.
I teksterne til den pågældende synsforretning kan vi således læse, at bønderne færdedes i et ”vådt” landskab fyldt med åer, bække, vadesteder, midtstrømme, grøfter, grave, damme, diger og dæmninger. Men vi hører også om sten, bautaer, gravhøje, hulveje, krat, enemærker (dvs. private skove) samt ryg og ren, dvs. dyrket eller ”hård” jord. Hertil føjer sig omtalen af fiskevande, ålegårde, ørredgårde, saltstrande, og tagmarker (dvs. rørskove). Endelig genfinder vi faste udtryk som ”dam og damsbånd, flod og flodsted”, hvor damsbåndet betyder dæmningen.
Hvorom alting er: midt i dette ”våde” middelalderlige landskab gik vejen over Villestrup Å. Her lå der også fra gammel tid af en mølle og en udflyttergård gård. Måske har der også ligget et par huse. Vi ved det ikke.
Villestrup Hovedgård 1536 – 1577
Axel Juel har efterladt sig en charmerende lille skitse til gårdens historie i en serie notitser om de tre vigtigste hændelser i hans liv – hans ejendom, has ægteskab og hans seksten børn (2). Indledningen lyder således:
“Da Guds år skrev 1535 overtog Axel Juel (3) Villestrup (4) med mere gods udi Himmersyssel. [Dette skete] efter hans medarvingers tilladelse [og] efter hans kære far (5), som døde i samme år. Da var samme gård ikke bedre eller anderledes end en anden brydegård (6) og gav 3 ørtug korn [og]1 ½ pd. smør (7). Siden forbedrede han den med mark, skov og ejendomme og købte dertil Kropkær (8) og den skov der lå [der], og samme gård nord for ladegården synden op til den lille dam, der ligger nordøst herfor; der opsøgte han det kildevæld [gårdflod] der her til bugter og skabte en lille holm udi et kær, der var tilgroet med træer.
Anno domini 1538 udi den hellige Trefoldigheds navn lod han lægge grundvold om alle fire sider og siden år efter andet lod han den [holmen] opbygge med hus, grave, damme, abildgård, mølle, fiskevand, kær og enge at rydde, med megen anden frihed og herlighed, som samme gård har tilvendt og underlagt sig.
Anno domini 1537 onsdagen efter midfaste søndag, som var den 22 marts på Steenholt blev Axel Juul given og trolovet med Jomfru Christine Ovesdatter, Hr. Ove Lunges datter. Samme år udi Jesu navn holdt han sit bryllup på Essenbek [kloster] den søndag næst efter St Olav Regis dag (9), som var den 30 dag juli med forne Jomfru Christine, da var han 39 år gammel og hun 18 år gammel.” (Herefter følger en liste over deres fælles børn, fødetidspunkt mm.)
(Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans Giftermaal og hans Børn. Af Axel Juul m. fl. 1542-1577)
Historien om det tidlige Villestrup er føjet sammen med Axel Juuls historie. Han blev født i 1503, formentlig på Norddjurs, hvor hans far havde et mindre gods. Slægten tilhørte ganskevist den deciderede højadel og ejede i 1200-årene Støvringgård. Men familien var også vævet ind i Marsk Stigs oprør, og det betød en kontant udelukkelse fra indflydelse i Erik Menveds regeringstid og senere. Historien om Juul-slægten i 1400-årene giver da også mest indtryk af at familien reducerede til en lavadelig, provinsiel familie, der havde tabt indflydelse, magt og velstand. På det tidspunkt møder vi dem således som fogeder, bl.a. på Kalø.
Vi kender ikke til Axel Juuls ungdom, men han har givetvis fået en gedigen skolegang, da han senere ender som først sekretær i Frederik 1’s kancelli, og derefter som Christian III’s betroede mand. I den kapacitet var han aktiv gesandt i forbindelse med Christian II’s tilfangetagelse. Senere var han den ene af to adelsmænd, der i 1536 blev betroet at inddrive de hovedlodder, som Skipper Clements oprørske bønder ifaldt, da regnskabet skulle gøres op efter reformationen (10). I den forbindelse blev han givetvis betalt i form af nogle af de hjemfaldne gårde. Blandt andet fik han i 1536 retten til at tilvende sig en gård i Astrup, som tilhørte Thulle Vognsen og skyldte 4 ½ pd smør samt 3 kander honning og andre småredsler (lam, høns, gæs osv). De blev tilkendt Axel Juul ved Kongens rettertingsdom 15 april 1537 med endeligt låsebrev 1549. Senere var Axel Juul lensmand på Aalborghus og fungerede desuden i mange år som landsdommer. Han har givetvis – som yngre søn – oprindeligt været henvist til at få en kirkelig karriere. I hans yngre år tiltales han som magister, en universitetsgrad han formentlig erhvervede sig udenlands. Efter reformationen endte han imidlertid i centraladministrationen.
Som yngre søn arvede han derfor heller ikke den fædrene gård, men købtes ud ved hjælp af det jordegods i Nørre Villestrup, som faderen tog lovhævd på i 1502 (11). Heraf fremgår det, at den del, som Axel Juul overtog i 1535 bestod i Madumhoved (en skov eller et overdrev nord for Astrup) samt Møldrup og Nørre Villestrup. Mere præcist bestod Villestrup af en større gård samt en hosliggende vandmølle, seks halvgårde (formentlig beliggende i Møldrup) og tre bol (dvs. formentlig tre halvgårde) i Arden. Hvornår Gammelvadsmøllen blev en del af godskomplekset vides ikke præcis. Godsarkivet er kun dårligt bevaret (i al væsentlighed først fra midten af 1700-årene).
Vi kan ikke i detaljer følge hans senere godssamling på egnen, men vi ved, at han i 1543 overtog en ejendom Astrup by samt endnu en mølle i Møldrup fra kronen. Der har imidlertid tydeligvis været tale om med samtidens øjne yderst beskeden godssamling omkring selve Villestrup. Ifølge et låsebrev fra 1549 hørte der til Villestrupsyv gårde i syv forskellige landsbyer. men om låsebrevets ejendomme udgjorde hele hans gods er ikke til at gennemskue. IIndtægter var der imidlertid nok af i form af hans forleninger og øvrige tillidshverv, som han udførte for kongemagten. Hertil kom at han i løbet af sit relativt lange liv arvede jordegods fra familiemedlemmer, som bagefter gik i arv til hans sønner. Godssamlingen ved Villestrup og rejsningen af hovedgården dér var dog tydeligvis i centrum af hans bestræbelser. Forretningen, der knyttede sig til hans hverv som lensmand, landsdommer osv. var derimod blot et middel.
Om det senere landbrug kan vi øvrigt fortælle at det i 1688 ikke bestod af meget andet end skov med et mindre stykke agerjord, i alt 37 tdr hartkorn, hvoraf kun godt og vel en tredjedel blev dyrket som græsmarksbrug. Formentlig betød det et agerskifte med fire års høst af byg, rug, rug og havre fulgt af fire års hvile. Jorden i sognet kan ikke karaktiseres som god. Sandmuldet og skarp med sand- og grusunderlag. Sognenes størrelse peger også på at befolkningstætheden aldrig var særlig stor. Ligeledes tyder de mange nedlagte kirker på at den senmiddelalderlige krise ramte hårdt hér.
Et gammelt kulturlandskab
Det mest interessante ved Villestrup gods i dag er det nærmest intakte kulturlandskab, som herregården ligger midt i. Præcis som Axel Juul beskrev sit livsværk, ligger hans gård stadig ved den opstemmede mølledam på den lille holm, som han indledningsvis ryddede for træer og buskads for efterfølgende at opsætte med sten og dernæst bebygge.
Adgangen sker fra øst ad Villestrupvej, hvor man passerer barokhaven med det fredede lysthus. Der lå formentlig også Axel Juuls abildhave. Videre ned mod herregården passerer man ladegården på venstre side og herregårdsbygningen ret for højre hånd, der stadig er omgivet af voldgrave mod øst og nord og søen mod syd og vest.
Længere fremme mod syd ad landevejen – hvor søen igen bliver til å – lå den gamle mølle med møllelunden i sin baghave. Møllens anlæg (der i dag er revet ned) fremgår tydeligt af ældre kort. Imellem ladegården og møllen lå ifølge de seneste målebordblade fra 1953 -58 de senere fiskedamme, der nu er nedlagt af hensyn til naturgenopretningen af åen. På kortet fra 1842 – 99 kan man imidlertid se, at Axel Juuls fiskevand formentlig oprindeligt har bestået i en eller flere damme umiddelbart vest for ladegården. Det giver også bedre mening, at allerede eksisterende vandhuller udnyttedes som fiskedamme i en tid, hvor al gravning foregik med håndkraft. De veletablerede og regelrette fiskedamsanlæg, der for nogle år siden blev nedlagt langs hele åen hører industrialiseringens tid til
Hovedbygningen
Desværre er der i dag ikke meget andet tilbage tilbage af Axel Juuls herregård end den ydre skal. Hele anlægget blev ombygget i 1757 og igen i 1812-19, hvor den østlige fløj desuden blev helt revet ned. Ved samme lejlighed forsvandt også gårdens kapel og kirketårn ra sønnen, Iver juuls tid. I dag fremstår herregårdsbygningen derfor i klassicistisk stil med rødkalkede facader og valmet tag belagt med røde tegl.
Men bygningsarkæologiske undersøgelser (12) har dog afdækket, at Axel Juul indledte med at bygge køkkenfløjen mod syd som et grundmuret stenhus i en etage. Huset var syv meter dybt og fjorten meter langt og opført i munkesten. Til dette korte enetages hus føjedes derefter det store hus mod vest, hvor beboelsen blev indrettet. Denne fløj var dybere og længere (over tredive meter). Dette hus var bygget med kælder, to etager og en halv tagetage. Herefter fulgte byggeriet af nord og øst-fløjene. De to sidefløje mod nord og øst byggedes i samme højde, men rummede kun to stokværk Hele byggeriet var prydet med flerfarvede vinduesblændinger, Undersøgelser heraf har vist at Nordfløjen i Helligåndsklosteret i Aalborg formentlig har været opført af den samme bygmester.
Samtlige bygninger blev udstyret med kamtakkede blændgavle ligesom murværket blev dekoreret ved hjælp af gule og røde sten. For at skaffe stenene byggede Axel Juul et teglværk op ad skoven bag ved haven. Muligvis har lergravene dér også været udnyttede som fiskevand. De ses tydeligt på kortet fra midten af 1800-årene.
Nordfløjen lukkede anlægget af. Her rejste Axel Juul et imposant porttårn hvor han lod sandstensrelieffer indmure af sig selv og sin hustru, der flankerede en sandsten med følgende indskrift: “Axel Juul med sin kære hustru, fru Kirsten Lunge, lod denne gård opbygge af nyt anno domini 1542. Samme år var deres bryllup”. Endnu et lille relief blev sat over uret med hans og hans kones våbenskjold. Tilsist fulgte forhøjelsen af den søndre fløj, så også den fremstod i flere etager, formentlig tre. Hele byggeriet må have fremstået noget uenasartet med sine skiftende stokværk. Mod indersiden af gården har der således ligget lavere gangagtige arealer, hvormod søsidens rum har været højloftede.
Engquist tolker sydfløjen som et “herberg” eller en muret “loftbod” med indbyggede svalegange til gårdsiden hvor søsiden har rummet elegangte gæsteværelser. Øverste etage har så været et stort magasin eller loftsrum. Fra senere kilder ved vi at der også har befundet sig et “fængsel” på gården. Det må have ligget i kælderen under vestfløjen. Måske har sydfløjen været indrettet til “offentlige” kontorer for landsdommeren? Vestfløjen, derimod, rummede tydeligvis beboelsen med køkkenet i kælderen mod sydvest samt stuer, tårnrum og kamre. I den nordøstlige fløj har kapellet været indrettet.
Sidenhen hed det om Villestrup at Christian III’s degn meget vittigt sagde, at ”Aalborghus måtte være en god ko siden den kunne føde så prægtig en kalv”, underforstået at Axel Juul nok havde fundet en del af pengene til sit byggeri på kronens kistebund. Bemærkningen har vel også udtrykt en vis ironisk kommentar til det forhold, at mens Aalborghus, der blev genopbygget af Axel Juul kun var grundmuret ud mod volden, fremstod Villestrup grundmuret.
Vi kender ikke til hovedgårdens indretning, men den har sikkert fremstået både prægtig og hjemlig, således som den nye mode foreskrev. Vi ved i hvert fald, at der må have fandtes en del sølvtøj i Axel Juuls gemmer. I 1551 blev han nemlig endnu engang sendt som kongelig udsending, denne gang for at indføre reformationen på Island. Med sig hjem bragte han en mindre formue i kirkeguld, sølv, monstranser, bispestave osv. Heraf fik han i kongelig gave en sølvkande, en skål af sølv og to sølvdrikkekrus (13).
Kirken
Af den middelalderlige kirkebygning i Astrup står kun koret tilbage. Samme år som Axel Juul erklærede sig færdig med herregårdsbyggeriet, påbegyndte han nemlig en kraftig ombygning af kirken. Ved denne renovering forlængede han kirken ligesom han byggede et helt unikt kirketårn – ottekantet og med spir. Da kirken blev bygget med kvadre antages det at han genbrugte byggematerialerne fra de nedlagte kirker i Stenstrup og Tåstrup, der formentlig forfaldt i 1400-årene som følge af den sorte død. På rund af tårnets særegne konstruktion frembyder kirken et ganske anderledes indtryk end det, som vi sædvanligvis møder. Også den toklokke i tårnet er støbt i Lübeck og givet som gave af Axel Juul i 1548.
Herefter blev kirken indrettet til gravkirke for Axel Juul og Kirsten Lunges efterkommere. Ikke færre end otte ud af seksten børn begravedes som små i kirken. Selv blev forældrene æret med en pragtfuld gravsten fra Gert van Gronignens værksted, selvom sønnen Iver Juuls endnu mere prangende gravmæle dominerer. I nationalmuseets samlinger befinder sig den gamle bemalede dør. (14)
Der forlyder intet om at kirken i Astrup også skulle have været begravet med kalk og disk. Sådanne pragtstykker tilgik imidlertid såvel Rostrup som Arden kirker. Mon ikke også begravelseskirken blev begavet på den måde. På alteret står også en prægtig alterstage fra 1548 med stor fodplade, balusterskaft og store, svungne lysearme og prydbøjler. På foden indskrift: »Axell Iwll frw Kirstine Lwnge 1548«. Måske har ægteparret også opsat en prædikestol, som den de fik opstillet i Rostrup kirke med smukke udskæringer og et billede af en munk med en bibel under armen. Måske Luther? Prædikestolen i Astrup kirke er fra 1892 og har derfor afløst en ældre. At kirken har været udsmykket med træskærerarbejder betalt for af Axel Juul og Fru Kirsten kender vi til fra en udskåren dør med Axel Juuls og Kirsten Lunges våben, der holdes af skjoldholdere. Døren er nu i Nationalmuseet, men ikke udstillet.
NOTER
(1) Fortegnelse over Danmarks Riges Breve fra Middelalderen. Udgifvet af William Christensen. 2. rk, 2. bind, 1467-1478. Kbh. 1929, nr. 2366 m. fl. Her staves godset “Vellestorp”. I artiklen her staves herregården med “w” eftersom det er praksis på kulturhistorier.dk at steder angives med deres nuværende stavemåde. Dog staves godset med “V” i Trap Danmark (5. udgave) ligesom godsarkivet er at finde på Rigsarkivet (Viborg) under navnet “Villestrup”.
(2) Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans Giftermaal og hans Børn. Optegnelsen er at dømme efter teksten penneført af Axel Juul og har måske været indført i en familiebibel. I anden halvdel af 1600-åene er teksten afskrevet, formentlig af bondesønnen Peder Dyrskjøt (1630-1707), der efter faderens død arbejdede som skriver på Ålborghus og senere på borgmesterens skrivestue i København. Hele sit liv beskæftigede han sig med at indsamle historiske kuriositeter og afskrive diplomer, breve, slægtsbøger og lign. Formentlig fik Peder Dyrskjøt adgang til Axel Juuls slægtsoptegnelser, fra Anne Krabbe, der nedskrev dem i sin kopibog. I indledningen til teksten skriver udgiveren af artiklen i Magazin til den Danske Adels Historie fra 1824, at teksten er kommet ham i hænde via et hæfte, som var i historikeren B.C. Sandvigs hænder. Der er formentlig tale om en bogstavtro afskrift udført af Peder Dyrskjøt og ”ord til andet udskrevet og her indført”. Magazin til den danske adels historie, 1. bind. Udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. København, Thieles Bogtrykkeri 1824
Heri: Efterretning om Axel Juel til Villestrup, hans giftermål og børn. Pp. 71-76
(3) Axel Juul staves almindeligvis således. I teksten her staves hans navn dog som Juel.
(4) I optegnelsen staves gårdens navn som Vellestrup – hvilket betyder udflytterstedet, torpen, ved kilden (vældet).
(5) Axel Juuls far hed Søren Juul til Hedegård, Glæsborg sogn på Nørre Djurs. Formentlig har Axel Juul været yngre søn tiltænkt en karriere i den katolske kirke og hans arvelod er derfor fundet fjernt beliggende og i form af strøgods. Hedgaaard lå i Nørre Djurs.
(6) Med brydegård forstås sædvanligvis en gård beboet af en godsejers forvalter. Søren Juul har ejet jord på egnen – hvor meget ved vi ikke – og haft en bryde eller forvalter til at drifte godset og opsamle bøndernes afgifter til deres herremand. Det er en sådan gård som Axel Juul overtager.
(7) Opgørelsen over gårdens skyld – dvs. den afgift, der tilkom herremanden – indikerer at gården har været på størrelse med en gennemsnitlig bondegård. Man kan sammenligne denne skyld med hvad bønder i de nært beliggende bebyggelser, Lundgård og Brøndbjerg, betalte i 1562 til kronen. Heraf fremgår det at ingen af dem ydede afgifter i korn. Til gengæld betalte de en noget større smørydelse (4 ½ pd. smør hvor Villestrup kun erlagde 3 pd.) Vi kan formentlig konkludere at brydegården i Villestrup højst har kunnet måle sig med en gennemsnitlig større bondegård. Gårdene listet der har så også ydet ledingsskat, gæsteri (græsning for heste), skattepenge, samt lam, gæs, høns og svin. Der er tale om gårde med tæt beliggenhed til åen og hvis geografiske placering har lignet Villestrups. De har været drevet som rene skovbrug. Kilde: Aalborghus lens jordebog 1562. Udg af Ole Færch. Landbohistorisk Selskab 2013, s 134 – 35.
(8) Det fremgår af et skøde, at Axel Juul erhvervede kirkeskoven og Kropkæret i 1543, da han købte dem af Astrup Kirke. Indtil da havde han kun haft brugsretten hertil via forpagtning.
(9) St, Olaf regis. Olaf II var konge af Norge. Han døde i slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030. Han blev helgenkåret i 1031 som led i Nordmændenes kamp for et selvstændigt kongedømme.
(10) Efter Frederik I’s død udspandt sig Grevens Fejde i Danmark. I forbindelse hermed rejste Skippe Clement de jyske bønder til oprør til fordel for Christian 2 i 1534. Oprøret blev slået ned af Rantzau. Efter Reformationens indførelse blev lederne af oprøret henrettede i 1536. Men samtlige nordjyske selvejerbønder blev afkrævet at kunne dokumentere at de ikke havde deltaget. I modsat fald mistede de deres ejendomsret og formue med mindre deres slægt kunne løskøbe dem. Herved oppebar kronen meget store indtægter ligesom bøndergodset i fremtiden kunne pålægges afgifter på linje med kronens andet fæstegods. Det er inddrivningen af disse bøder, som Axel Juul tager på sig. det har givetvis været lukrativt for ham. Vi må forestille os at han tog sig betalt i bekvemt beliggende jordegods i nærheden af Villestrup.
(11) Tinglysningen er alene listet i en ældre registratur over nu tabte diplomer fra Villestrup godsarkiv. Dog findes det gengivet med yderligere detaljer i Anne Krabbes Kopibog fra c. 1600. Se Thaulow (1925), s. 51 ff.
(12) Engqvist, Hans Henrik: Herregården Villestrup i Østhimmerland. Bygningsarkæologiske studier 1991, s. 21-40 og 93-95 1991
(13) Se Thaulow (1925), s. 51 ff.
(14) Kirkerne i Hindsted herred er desværre endnu ikke beskreve i kirkeværket og ovenfor anførte beskrivelse beror på skildringe i Trap Danmark IV. udgave 1924.
KILDER:
Fredningssag: Villestrup, Villestrupvej 1, Mariagerfjord. Tinglyst 1918.
Thaulow, Th. (1925) Lillie-Juulernes Slægtebog. Vilhelm trydes Boghandel, København 1925
Roussell, Aage (1966) (red.): Danske Slotte og Herregårde. København, bd 11. 1966
N. C. Skaanvad (1990) Blåkilde og vandmøller ved Villestrup Å.
Trap: Danmark. Diverse udgaver. Astrup sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt.
LÆS OGSÅ:
