Veddelev er en gammel landsby nord for Roskilde. Endskønt kommunen har vedtaget en såkaldt ”bevarende lokalplan” trues miljøet nu af kommunens byggeplaner.
Veddelev ligger på en idyllisk halvø nord for Roskilde. Oprindeligt var det en lille langstrakt landsby med markerne skrånende ned til fjorden, op mod Risø og ind til Himmelev. I dag er bebyggelsen dog mest af alt karakteriseret ved lystbådehavn, camping plads og et stort parcelhuskvarter, der blev kilet ind mellem havn og landsby i anden halvdel af det 20. århundrede. Mellem den gamle landsby og den nye bebyggelse strækker sig dog endnu en grøn kile, der hjælper til at den gamle landsby har kunnet bevare følelsen af at have fastholdt sin særegne identitet.
Denne identitet som afgrænset landsby kommer bedst til udtryk i den bevarende lokalplan, som blev vedtaget i 1982 og som bl.a. indeholder detaljerede retningslinjer for bebyggelsens omgivelser og karakter, herunder bebyggelsens udformning, placering og materialevalg.
Denne lokalplan blev vedtaget på trods af, at der i selve landsbyen var en anerkendelse af at intet byggeri i sig selv var bevaringsværdigt. Det gjaldt derimod indlejringen af landsbyen i landskabet. Som en klassisk vejby ligger den endnu i sin lavning i landskabet hvorfra markerne tidligere skrånede ned mod Roskilde Fjord. Efter landsbyen blev udskiftet og halvdelen af gårdene blev udflyttet efter landboreformerne, fastholdt de fleste dog deres toft inde i landsbyen. På disse byggedes i et 19. Århundrede aftægts- og fiskerhuse. Selvom landsbyen derfor mest rummer huse, afspejler den dog stadig den dag i dag den middelalderlige karakter, som bebyggelsen fik efter anlæggelsen af Roskilde by omkring år 1000. Fra gammel tid af udgjorde gårdene i øvrigt såkaldte prebender, der gav levebrød til domkirkens kanniker. Andre gårde var ejet af diverse klostre. Landsbyens historie og drift er således veldokumenteret gennem mere end 800 år.
Den overordnede hensigt med den bevarende lokalplan var da også primært at sikre integriteten af den bebyggelsesmæssige enhed, der syntes klart afgrænset fra omgivelserne. Samtidig var hensigten at sikre byens ”særlige intime og afvekslende miljø, der ikke kan genskabes i en moderne bebyggelse, men som hvor de endnu findes, bør bevares, fordi mennesker trives i det”. Hvorfor de ikke kan genskabes står dog hen i det uvisse; men sådan skrev man for 35 år siden.
Redskaberne, som den bevarende lokalplan derfor stak ud var således krav til at gavle eksempelvis stadig skulle fremstå sorttjærede, samt at tagdækning enten skulle være stråtag, røde tagsten eller eternitplader. Med yderligere krav om lav bygningshøjde, små døre og dannebrogsvinduer blev der sat der ganske snævre krav for hvad man kunne og kan foretage sig i Veddelev. Et nok så væsentligt krav var at landsbyens grønne bræmme skulle bevares intakt. Ja faktisk forsøgte man dengang at rejse en egentlig fredningssag.
Dispensationer
Erfaringen viser imidlertid at Roskildes socialdemokratiske Bystyre tilsyneladende ser højt og flot på de anvisninger, der er vedtaget i den bevarende lokalplan. Senest (2016) gav kommunen således byggetilladelse med tilhørende dispensationer til opførelsen af et nyt parcelhus på Brovej 9, der på en lang række punkter overhovedet ikke levede op til lokalplanen. Således ønskede ejerne ikke at tjære gavltrekanterne, men derimod vandskure dem. Det fik de så dispensation til, ligesom tilladelsen blev givet til at huset tagdækkedes med teglsten i ”blådæmpede” farver. Samtidig ”glemte” kommunen behændigt at sætte de afgivne dispensationer i høring hos det høringsberettigede Veddelev Landsbylaug (Planloven §20).
Meget mere alvorligt er det dog at kommunen senest har påbegyndt en proces hvorved selve intentionerne bag den oprindelige bevarende lokalplan tilsidesættes helt og aldeles.
Den 12. Oktober er der således indkaldt til den første offentlige høring om ”nye boliger i Veddelev”. Ifølge oplægget hertil overvejer kommunen at sælge de to grønne marker, der adskiller parcelhusbebyggelsen ned mod fjorden og det gamle, intakte, landsbymiljø. Baggrunden er, at kommunen ønsker at opføre en serie ældrevenlige rækkehuse på grundene. Som det formuleres i oplægget: både Veddelevs gamle og nye del er attraktivt som boligområde på grund af de grønne omgivelser og den korte afstand til fjorden. Samtidig konstaterer Roskilde Kommune at der har været efterspørgsel efter ældrevenlige rækkehuse i Veddelev.
Der er for så vidt intet mærkeligt i at Roskilde kommune, der er socialdemokratisk leddet, ikke har sans for de historiske kvaliteter i landskabet. For deres vælgere handler det jo altid om at få bygget flest mulig ”almene boliger” – og helst i så attraktive landskaber som det kan lade sig gøre. Samtidig er det naturligvis en udfordring at tidligere tiders parcelhuskvarterer ikke tilbyder vores ældre medborgere tidsvarende og billige boliger. Endelig er der formentlig den skjulte dagsorden at Ny Højagergaard i det gamle Veddelev – som jorden tilhører – kan ombygges til ældrecenter. Gården fungerede tidligere som bolig, men har i et stykke tid stået tom og forfalden. For nærværende ønsker kommunen dog ikke at beholde gården, som er sat til salg.
Der er dog grund til at råbe vagt i gevær. Bevarende lokalplaner vedtages med henblik på at sikre landskabelige herlighedsværdier og samlede kulturmiljøer, så vores efterkommere stadig kan opleve disse. Veddelev er ikke unik. Men det er dog et faktum at de fleste landsbyer i udskiftningstiden tabte deres karakter af samlende bebyggelse, da gårdene blev spredt ud over det danske landskab. Det skete kun delvis i Veddelev, hvor den middelalderlige bosættelse stadig kan iagttages og studeres.
Det er vel værd at bevare!
KILDER:
Bevarende lokalplan nr. 179 for Veddelev landsby.
Byggetilladelse til brovej 9, 4000 Roskilde
Indledende offentlig høring om nye boliger i Veddelev
LÆS MERE:
Himmelev sogns historie.
Red. af Ingeborg Christmas-Møller og Gorm Bruun Hansen
Roskilde Museums forlag 1995. kr. 225.
