Tag: stenalderen

Vedbækfundene vender hjem!

Barnet på svanevinge © DR

I april sendte DR den første udsendelse i serien Danmarkshistorier. Det fik antallet af besøg på museet med Vedbækfundene til at stige drastisk.

Banet på Svanevingen. Vedbækfundene © Rudersdal Museum
Banet på Svanevingen. Vedbækfundene © Rudersdal Museum

Stenalderens Jæger og Samlere var temaet for den første af DR’s udsendelser i ”Historien om Danmark”

I fokus var var de sensationelle Vedbækfund, der udgravedes på kanten af Maglemosen i 1980erne. Her lærte vi – guidet rundt af Leif Mikkelsen – om hvorledes nye undersøgelser af knoglernes DNA viste at stenalderens mennesker ikke alene var mere hårdføre end os; de var også mindre end os, mørklødede og med blå eller blågrå øjne. Desuden så vi hvordan folk rent faktisk havde jaget, boet, spist og klædt sig. Ligesom vi hørte den gribende historie om stenalderkvinden, der begravedes sammen med det lille barn, der blev anbragt på en svanevinge.

Over 1,2 millioner danskere så denne første udsendelse i serien. Det gav naturligvis genlyd i medierne. Men det fik altså også antallet af besøgende på det lille museum nord for København til at stige med 50% i forhold til samme måned året før! Hvilket naturligvis er et af de bedste tegn på at det faktisk giver mening at tilbyde danskerne ordentlig og kvalificeret fjernsyn, der fortæller kulturhistorie.

Vedbækfundene

Vedbækfundene. Oldtidens bugt og den fremtidige lokalisering © Rudersdal Museum
Vedbækfundene. Oldtidens bugt og den fremtidige lokalisering © Rudersdal Museum

De første udgravninger ved Vedbæk blev foretaget i begyndelsen af det 20. Århundrede. I 1956 dukkede så det første skelet dukkede op, men interessen blev først for alvor vakt, da Vedbæks nye skole skulle opføres i 1975. I den efterfølgende tid blev udgravet tolv forskellige fundsteder med huse og begravelser fra ca. 6200 – 4000 f. Kr. Hertil kom utallige undersøgelser af stedets landskab, fauna og spredte fund af stenredskaber af forskellig art. Eftersom perioden var så lang er det ikke underligt at sporene over tid skiftede karakter. Visse træk gik dog igen.

Vedbækfundene blev opdaget på kanten af Maglemosen nord for København. I stenalderen var det en fjord, der var åben for sejllads og fiskeri indtil c. 3000. Rundt om ved kysterne slog folk sig nu ned med det altoverskyggende fiskeri for fødderne og med skoven og dens jagtmuligheder i ryggen. Utallige spor af spyd, pile, fælder, fuglenet, ruser, og fiskeredskaber er fundet, ligesom udnyttelsen af nødder, frugter, bær og urter har sat sig spor.

En type af bosættelse bestod således af ovale hytter c. 6 x 4 meter, mens andre havde stengulv dækket af planker. Rundt om fandt arkæologerne typisk kogesten og rester af produktionen af flinteredskaber. Det var enkelt nok – baseret på faunaen – at karakterisere de forskellige bosættelser som henholdsvis forårs, sommer og efterårs-lejre. Til gengæld var det mere usikkert at bestemme tilstedeværelsen af en egentlig vinterlejr. Helt unikt var de mange grave – brandgrave såvel som 20 jordfæstegrave – der for første gang gav ”ansigt” på de mange spredte stenøkser, som indtil da havde været stenalderfolkets alt dominerende efterladenskab. Et af de fremtrædende karaktertræk var at de døde tilsyneladende var begravet midt i bosættelserne. Som sådan var de ”nogen” man tydeligvis levede med. I den sammenhæng er det værd at lægge mærke til at de afdødes tænder også kunne bruges til at smykke sig med på linje med andre kæber og dyretænder fra vildsvin, urokser, hunde, bjørne og ulvetænder. Nogle af disse tilhørte dyr, der ikke længere levede på Sjælland. De må derfor have været importeret fra Skåne, hvor arkæologerne i øvrigt senere fandt spor af tilsvarende bosættelser. Der har givetvis været en livlig trafik henover vandet.

Mest betydningsfuldt af alt var dog det indblik i datidens forestillingsverden, som gravene formidlede. Det var karakteristisk at de fleste var blevet begravet omsorgsfuldt, ja, næste rørende. Det gjaldt selvfølgelig først og fremmest den unikke begravelse af en ung kvinde, der var lagt til hvile sammen med sit barn, svøbt i en svanevinge.

Nyt museum

Siden 80erne har Vedbækfundene været udstillet i en sidebygning til Gl. Holtegård. Skønt lille og kompakt er der tale om en udstilling der museums fagligt har holdt forbavsende godt. En af årsagerne er at museet har være indrettet i børnehøjde og med rekonstruktioner, man møre røre og føle på. Desuden er skeletter jo altid forførende.

Nu er vedbækmenneskene imidlertid på vej til nye og storslåede omgivelser på kanten af mosen, hvor de blev udgravet i 80erne. Indtil 2005 havde Forsvarskommandoen sit hovedkvarter dér. Da grundene derude blev solgt til udstykning forbeholdt Rudersdal kommune sig imidlertid en grund i det nordøstlige område på kanten af mosen. I de senere år har en gruppe arbejdet på at skitsere fremtiden for et nyt museum og oplevelsescenter dér hvor de spektakulære fund blev gjort i sin tid. Sidst i maj kom projektet endelig videre da kommunen valgte at købe grunden med henblik på at bygge et nyt formidlingscenter på stedet.

Kort sagt: projektet er nu overgået til fasen, hvor fondsansøgninger skal skrives og sendes ind. Så mon ikke planerne ad åre realiseres.

BESØG:

Vedbækfundene
Gl. Holtegaard
Attemosevej 170
2840 Holte

PlANER:

Projektbeskrivelse – Vedbækfundene tilbage til Vedbæk inkl. beskrivelse af gravene og kortmateriale

Udkast til præsentationsfolder – Vedbækfundene tilbage til Vedbæk

SE MERE:

 Stenalderen i serien ”Historien om Danmark”. 

LÆS:

Der mangler desværre en nyere guide til vedbækfundene, men i 2016 forsvarede Erik Brinch Petersen, der i sin tid var leder af udgravningerne sin disputats:

Diversity of Mesolithic Vedbæk
Af Erik Brinch Petersen.
In: Acta Archaeologica vol 86:1, 2015. Supplementa XVI
Oxford: Wiley 2015

Indtil disse nye resultater publiceres må besøgende nøjes med den gamle guide fra 1982.

Vedbækprojektet: under mosen og byen.
Af Erik Brinch Petersen, Helle Juel Jensen, Kim Aaris-Sørensen, Peter Vang Petersen
Søllerød 1982