Eva i haven til Gl. Holtegaard 2017 © Schousboe

Om os

Kulturhistorier er et nyhedsmagasin under udvikling

For mange herrens år siden havde jeg den fornøjelse at være ansat som forskningsstipendiat på Instituttet for Europæisk Folkelivsforskning i Brede. Faget var nylig blevet omdøbt fra “Materiel Folkekultur” til “Europæisk Etnologi” og snakken om frokostbordet gik på hvorledes vi nu kunne profilere vores arbejdsområde, som var og blev kulturhistorien. At faget ikke var blevet omdøbt hertil, skyldtes dels at de nærmeste samarbejdspartenere i Europa kaldte sig etnologer. Dels at fagets grundlægger, Axel Steensberg, ikke havde fået lov af de “rigtige” historikere på Københavns Universitet. Som én af dem så spydigt engang sagde: I er og bliver “fejlfarvede”! (Den slags var vedkommende naturligvis ikke sluppet godt fra i dag). I løbet af frokosten drøftedes en række forslag. Ét brændte sig dog ind på min nethinde, nemlig at grundlægge et “populærvidenskabeligt” magasin. Det fik vi så aldrig etableret. Årsagen var at vi som et lille og nyt fag ikke havde “råd” til at være alt for folkelige. Desuden anede vi måske heller ikke hvor vigtig kulturhistorien i fremtiden ville blive for vores forståelse af “historiens gang”.

I dag synes jeg dog at tiden er kommet.

I praksis vil det meste blive udgivet på hjemmesiden, kulturhistorier.dk.

Men samtidig vil vi udgive temanumre til brug i undervisningen i folkeskolerne, i museumsundervisningen – og bare i weekenden, når I tager på strejf med ungerne. I første omgang er alt gratis. Om lidt vil vi dog kun udsende pdf-magasinet i abonnement.

Idégrundlag

Vores idé er at blive det fremtidige ugemagasin for vores skolelærere og andet godtfolk, der er engageret i at kende til kulturhistorien; og formidle den til børnene.

Det er vores ambition at være en uomgængelig ressource for alle der har behov for inspiration og materialer i undervisningen i historie – såvel i de danske skoler som på hjemmefronten.

Bag magasinet står jeg, Karen Schousboe, Mag. Art. Europæisk Etnologi. Læs mere her om min karriere i og udenfor Universitetet, hvor mit arbejdsliv har fokuseret på kommunikation og skoler.

Læs også her om mit omfattende forfatterskab, bl.a.

  • Slangen i Paradiset. Unervisningsministeriet 1991
  • Det Enkle Liv. Gyldendal 1998
  • I Nærheden om det Værdifulde. Gyldendal 2003

Læs mere her om historieforståelsen bag kulturhistorier.dk: