Den danske film ‘Margrete den Første’ foregår i 1402, fem år efter dannelsen af Kalmarunionen, der forenede de tre riger, Sverige, Norge og Danmark; og dermed også Grønland, Færøerne og Island.
Gennem sit behændige politiske arbejde har hun i samarbejde med en håndfuld trofaste mænd, ikke mindst Roskilde bispen Lodehat, skabt fred i Norden. Men for at befæste sin enorme rigsdannelse skal hun og hendes regering modstå de nordtyske hertuger og købsteder – ikke mindst Lübeck – der kæmper om indflydelse på rigdommene, der stammer fra Sundtolden og sildemarkederne.
I det spil søger hun en alliance med den engelske konge, som skal befæstes med et ægteskab mellem hendes adopterede søn (nevø), Erik af Pommern og den engelske prinsesse Philippa. Midt i de meget langstrakte forhandlinger dukker imidlertid en mand op, som udgiver sig for at være hendes søn Oluf, der døde i 1387. Spørgsmålet er nu hvem der er den rigtige konge – Oluf eller Erik af Pommern?
Uden at røbe for meget er det et dilemma for Margrete der nødtvungent må finde en vej til at vælge mellem på den ene side en mand, som hun ender med at anerkende som sin ”afdøde” søn og på den anden side hendes adoptivsøn, Erik.
Det dilemma gennemspilles på gribende vis af Trine Dyrholm i rollen som den magtfulde og begavde dronning. Udenom får vi en forrygende introduktion til politiske intriger, magt, korruption og ikke mindst følelser præger det nordiske storrige.
Filmen er skrevet og instrueret af Charlotte Sieling med Dronningen af dansk film, Trine Dyrholm i hovedrollen. Omkring hende finder vi stærke skuespillere fra vores nabolande som Magnus Krepper og Jakob Oftebro, mens Søren Malling og den talentfulde Morten Hee Andersen også har signifikante roller. Der er tale om en håndfuld af absolutte toppræstationer blandt skuespillerne.
Filmen er virkelig værd at se som film. Men derudover giver den en glimrende introduktion til middelalderen; og i hvert fald fandt jeg ikke mange åbenlyse anakronismer.
Naturligvis kan man altid anholde at historien om Graudenz-manden – den virkelige person, der udgav sig for den for længst afdøde norske konge – gives for stor historisk betydning. Man ved faktisk ikke så meget om ham. Men som dåseåbner til et stort drama – på det menneskelige såvel som historiske plan – virker det overordentlig veldrejet.
Absolut værd at se for hele familien minus børn under 9-10 år.
LÆS OM FILMEN:
