I løbet af 2016 og 17 udgravedes i Fæsted en imponerende guldskat fra vikingetiden. I alt fandt man 1,5 kg. guld og 130 gr. sølv. Ny bog fortæller historien og viser nærbilleder af de enestående smykker
I 1911 harvede Simon Thøstesen på sin mark nær Fæsted ved Sdr. Hygom. Pludselig så han imidlertid at det glimtede af det pure guld. Man kan altid diskutere hvorvidt Simon var en lovlydig borger. Men dansksindet, det var han. På det tidspunkt lå hans gård nemlig syd for den dansk-tyske grænse. Alligevel smuglede bonden det storartede fund over grænsen og fik det bragt til København. Kæden var spundet af guldtråde og måltes til 62 cm lang. Den vejede 67 gr. og var udstyret med en delikat lukkeanordning med øskener prydet med dyrehoveder, lavet i filigranarbejde og granulering. Det er uden al tvivl at kæden har været beregnet til at bære et af de vedhæng som siden blev fundet på samme mark.
I sommeren 2016 ledte det gamle fund nemlig til at en gruppe på tre amatørarkæologer begyndte at undersøge selvsamme mark for at se om der ikke lå mere. Den 1. Juni var der bare bingo. Ud af mulden tumlede ikke bare én men seks guldarmringe og én af sølv. Igen kunne vi så heldigvis opleve at danskere er hæderlige mennesker. Dels meldte de samme detektorer umiddelbart fundet til det lokale museum, dels lykkedes det at holde fint tæt med fundet og hvor det var gjort. Et halvt år efter, i december, betød det at museet under kyndig arkæologisk ledelse kunne begynde på en systematisk eftersøgning og udgravning af fundstedet. Og selvom det ikke resulterede i en afklaring af hvor skatten havde været nedlagt, lykkedes det at udgrave yderligere tre komplette armringe, ti vedhæng, guldknapper, brudguld og et mageløst spænde. Flere af disse smykker viste sig at være unikke, mens andre udgjorde paralleller til tilsvarende fund fra Lackalänga i Skåne, Hiddensee ved Stralsund, Hedeby ved Slesvig, og York i England. Af speciel interesse her er en sammenligning af pragtbrochen fra Fæsted med en tilsvarende broche fra fundet i Hiddensee, der er udstillet på museet i Stralslund. Mens dyreornamentikken på pragtspændet fra Fæsted viser tre slyngede dyr med fødder, der spiser sig selv inde i midten, er spændet fra Hiddensee udstyret med et lille kors i midten, hvori har været indfattet sten af glas. En tilsvarende variation genfindes i samlingen af prægestempler fundet i Hedebys havn. På tilsvarende vis er fundet i Fææsted af et vedhæng i form af tre sammensatte kors måske ikke entydigt at forstå som et kristent symbol. Der kan også være tale om en thorshammer, mener nogen. I så fald har vedhænget dog nok fungeret som en hybrid. Hvem, der måtte komme tæt på bæreren, kunne frit vælge at identificere det, som de ville.
Jellingstilen
Stilmæssigt henføres det samlede fund (minus en medaljon lavet af en romersk guldmønt fra 400-årene) til perioden 900-950 og er udført i den stil, der sædvanligvis karakteriseres som jellingstilen efter fundet af det lille bæger i Nordhøjen i Jelling. Dette er særligt tydeligt i formgivningen af en af de første armringe, der blev fundet. Denne armring er udstyret med dyrehoveder magen til dem på kæden fra 1911. Armringen er desuden prydet med en indgraveret ornamentik, der leder tanken hen på såkaldte triskeler, trekantede figurer, der også genfindes som vedhæng på den store pragtbroche. Tilsammen viser ornamentikken på kæden, armringen og senest brochen at de ”tre” guldfund må have tilhørt tilhørt samme skat.
Når det så er sagt, er det ikke alle fund der lader sig entydigt henføre til Jelling. Flere af vedhængene tilhører en type som er ikke er fundet i Danmark før. Det gælder medaljonerne med de indfattede bjergkrystaller eller halvædelstene. Parallellerne hertil skal givetvis finde i Hedeby, hvor man så sent som i sommeren 2016 genudgravede en kvindegrav dateret til c. 950 – 1000 hvori man fandt næsten identiske smykker som i Fæsted – guldperler og guldindfattede vedhæng med halvædelsten. Af dette fund fremgår det at guldperler og vedhæng har været trukket på en kæde eller en snor og tilsammen udgjort en fabelagtig halskæde. Mon dette også har været tilfældet i Fæsted? Det fortæller den foreliggende bog os desværre ikke om. Det er tydeligt at der er tale om en første skitsepræget fremvisning af fundet og de iagttagelser, arkæologerne kunne gøre sig førend det blev indleveret til restaurering på Nationalmuseet.
Bogen
Den foreliggende bog er alligevel vældig interessant. Her har læserne nemlig mulighed for i detaljer at studere de enkelte smykker samtidig med at de ledsages af en første præsentation. Årsagen hertil er givetvis at forfatterne har ønsket at imødekomme offentlighedens interesse for dette helt enestående skattefund samtidig med at de har haft lyst til at formidle den følelse af benovelse og forundring, som arkæologer – amatører såvel som professionelle – følte, da guldet bare væltede op af jorden. Det er næppe for meget sagt at det nok har været en engangsoplevelse for livet. Det har forfatterne ønsket at dele med os. Og tak for det!
Men: der kan alligevel kun være tale om en første smagsprøve. Det er forfatterne velvidende om. Fundet repræsenterer et stykke fornemt “øjeslik” komplet med velvalgte ciater fra Beowulf. Specielt det spektakulære fund set i forhold til de internationale paralleller kalder dog på en mere substantiel formidling. Den slags forskning vil imidlertid tage adskillige år. Vi har derfor al mulig grund til at være glade for at forfatterne, der alle er ansat på Museet på Sønderskov har taget sig tid til at løfte bare en lille flig af sløret. Og det på på fornem vis.
Karen Schousboe
SE MERE:
I 2018 kan Fæstedskatten ses i al sin herlighed på årets Danefæudstilling in Jelling
