Måske skrev Chaucer sit digt om Valentinsfejringen til ære for formælingen mellem den engelske konge, Richard II og Anne af Böhmen. Men kronen hun bar ved sin kroning var dog næppe en valentinsgave. Formentlig bragte Anne den med fra Böhmen.
I efteråret 1381 forlod Anne af Böhmen (1366 – 94) Prag for at begive sig til England, hvor hun var forlovet med den engelske konge, Richard II (1367-1400). Vejen gik gennem Europa til Bruxelles, hvor hun tilbragte en måned som gæst hos sin farbror. Tænkeligt benyttede hun der lejligheden til at anskaffe sig den lille Flanderske bønnebog, som i dag befinder sig i The Bodleian i Oxford. I hvert fald er hun heri portrætteret i sit møde med kongen, men førend hun selv blev kronet. Vielsen fandt sted i Westminster Abbey den 20. Januar 1382, mens selve kroningen fandt sted dagen efter.
Begge 15 år gamle endte de to med at forelske sig i hinanden. Og selvom de aldrig fik børn – og Richard II endte med at blive afsat, fængslet og til sidst myrdet, tilbragte de en række år sammen med at leve det gode liv ved det senmiddelalderlige hof, som Richard og hun arbejdede intenst på at skabe rammerne for indtil hun døde af pest i 1394.
Vi ved ikke så meget andet om hende andet end at hun udfyldte den foreskrevne rolle som dronning – dvs. som beskytter af religiøse institutioner og forvalter af sine godser. Ved adskillige lejligheder optrådte hun desuden i den foreskrevne rolle som den ”gode” dronning, der var villig til at gå i forbøn for kongens fjender. Efter sin død fik hun et eftermæle som ”den gode dronning”.
Senmiddelalderligt jetset?
Samtiden beskrev hende som temmelig grim. Og dødsmasken bevaret i Westminster giver da heller ikke indtryk af at hun var særlig henrivende. Noget tyder dog på at hun måske var en slags ”Princess Diana” type? I hvert fald kom hun fra et højst sofistikeret hof i Prag, hvor hendes far Karl IV havde arbejdet for at fremme kunst og kultur. Böhmen på det tidspunkt var simpelthen Europas kulturelle fixpunkt indtil Burgund tog over. Kunsthistorikere taler faktisk om Böhmens ”smukke gotiske stil”, der udfoldedes i malerier, skulptur, og ikke mindst juveler og arkitektur (Karlstein slot, St. Vitus i Prag og broen over floden op til slottet.). Karl den IV grundlagde også det første universitet og modtog som gæster ved hoffet digteren Petrarca, politikeren Cola di Rienzo, maleren Nicholas Wurmser og billedkunstneren Peter Parler. Det er måske værd at bemærke at Petrarca, da han besøgte Prag kaldte byen for det Nye Athen. Ydemere var det byen hvor kimen til den tidligste reformation blev lagt af Jan Huus. Det hører da også med til historien at Anne beherskede mindst fem sprog – fransk, tysk, tjekkisk og Latin samt naturligvis senere engelsk. Selvom kilderne er sparsomme, er der en del som tyder på at Anne agerede beskytter for Wychcliffe, der ligesom Jan Hus, oversatte bibelen til folkesprog og arbejdede for at udbrede kendskabet hertil. Begge blev senere dømte som kættere og regnes i dag for forløbere for Luther. Fra sin opvækst var hun også bekendt med poeter, der digtede episke og romantiske digterværker til ære for deres dronninger. Alt dette kom hende formentlig til gode da hun mødte den engelske digter Chaucer, der ved flere lejligheder dedikerede sine værker til hende, ligesom han antages at have portrætteret hende i andre.
Et af disse værker – som nogle litterater anser for at være digtet i anledning de to unge menneskers formæling – er Fuglenes Parlament. Det er heri Chaucer undfanger ideen om at gøre Valentinsdag, den 14. februar, til kærlighedens dag.
Annes krone
En af de mere bemærkelsesværdige kilder til Anne af Böhmen er hendes bevarede krone. Kronen er bygget op af tolv rosetter, der hver understøtter en lilje, seks store og seks mindre. Hver lilje adskiller sig fra de andre i kraft af de safirer, rubiner, smaragder, diamenter og perler, som kronen er besat med.
Kronen er første gang omtalt i Richard II’s boopgørelse fra 1997-98, hvori blev listet 1206 genstande, alle opbevaret i hans skatkammer. Ifølge inventarlisten var kronen besat med 11 safirer, 33 rubiner, 132 perler, 33 diamanter, hvoraf 8 var af glas. Derudover var der 6 liljer besat med 1 rubin, 5 safirer, 9 perler samt 6 små liljer besat med 1 safir, fem små rubiner, en smaragd og to små perler. Kronen vurderedes til £246 13 s. 4.d.
Efter Richards mord, endte kronen i den nye konges eje. Herfra blev den udtaget i 1402 som en del af medgiften til Henrik IV’s datter, Blanche, hvorfra kronen kom videre til skatkammeret på slottet i Heidelberg. Endelig, i 1782 blev den overflyttet til München. Vi kender i øvrigt til en tilsvarende krone beskrevet i listen over hendes søster, Philippas medgift. Denne krone var skabt af et diadem bygget op af blade og roser, og udstyret med ti spir. Kronen var besmykket med safirer, rubiner, smaragder og diamanter. Præcis som den bevarede krone i München. Phillipa var gift med den danske konge, Erik af Pommern.
Det vides ikke om Anne af Böhmens krone oprindeligt er tilvirket i Prag eller Paris ca. 1370-80. Eller om hun bar den ved sin kroning i januar 1382 i Westminster. Ej heller ved vi om Anne havde den med som en del af hendes medgift eller kronen var en gave til hende fra Richard II. En valentinsgave var der dog næppe tale om!
Kilder:
Af Jenny Stratford
Boydell Press, 2012
Magnificence and princely Splendour in the Middle Ages
af Richard Barber
Boydell 2020.
