Home Biografier Baagøe og Riber – en gammel købmandsslægt fra Svendborg

Baagøe og Riber – en gammel købmandsslægt fra Svendborg

0
Baagøe og Riber – en gammel købmandsslægt fra Svendborg
Familierne Baagøe og Bønlykke i haven på Strandvejen i Svendborg © Svendborg Bys Arkiv

Baagøe & Riber er en af de gamle købmandsslægter i provinsen, der gennem århundreder satte deres præg på livet i købstæderne. Slægten Baagøe er specielt interessant fordi dens forskellige ejendomme stadig kan genfindes i bybilledet i Svendborg.

Familien Baagøe i haven på Strandvejen c. 1915 © Svendborg Byhistoriske Arkiv
Familien Baagøe i haven i Svendborg  c. 1915 © Svendborg Byhistoriske Arkiv

I 1744 oprettede Rasmus Peder Gommesen fra Ærø en købmandsforretning i Svendborg. Hans datter giftede sig med en rebslager fra Bogø i Lillebælt, heraf navnet. Det var deres søn, Hans Jørgen Baagøe, der gik i kompagniskab med sin svoger kaldet Riber. Under krigen med England i 1807 overtog H.J Baagø dog ledelsen af forretningen. Det er fra denne tid de første regnskabsbøger er overleverede (de befinder sig nu i Svendborg Bys Arkiv). På linje med sine samtidig handlede Baagøe på de sydfynske øer, hvor han opkøbte korn, smør, skind, flæsk og frugt, som solgtes videre til Lübeck, Hamborg, København og Oslo. Senere da krigen fik en ende udvidedes markederne med Holland, Sverige og England. Indhandlede varer bestod af jern, kul, tømmer, tjære og kolonialvarer. På baggrund heraf lykkedes det Baagøe at bygge et stort og driftigt handelsimperium op. Med hertil hørte den endnu eksisterende købmandsgård i Møllergade med strandhave og tilliggende jord samt indskibningspladsen med pakhuse, skibsværft og rederi i Kullinggade. Hertil kunne han føje et brændevinsbrænderi og en mindre flåde på fire handelsskibe. Det er kendetegnende for hans succes at han var mangeårigt medlem af byrådet, ligesom han stiftede adskillige legater

I 1833 købte Hans Jørgen Baagøe en gård i Gerritsgade med henblik på at hans ældste søn Laurits Jørgen Baagøe kunne etablere sig dér som selvstændig købmand med speciale i kornopkøb. Handlen med korn bl.a. på England gik så fremragende at sønnen fra 1840 – 1852 kunne ombygge forhuset. Resultatet af denne indsats kan stadig se i gadebilledet i Svendborg. Ved Valdemarsgade byggede han desuden et pakhus og en vognstald. Længere ude, langs Lundevejen, havde familien deres have. Et andet produkt Baagøe’ søn blev kendt for var ”Lars Boves Bovsetøj”, en særlig slags klæde, der var efterspurgt til liberi for tjenestefolkene på herregårdene rundt om på Sydfyn.

I næste generation ændrede firmaet dog karakter og blev til en egentlig en gros forretning, der handlede med maskiner. Ansvaret for denne omstilling var Ejner Bager. Han oprettede også en filial i Rudkøbing samt agenturer i Ærøskøbing og Marstal. Samtidig blev to sønner (i 30erne) sendt til København for at gå på Købemandsskole og herfra videre til henholdsvis England og USA for at tilegne sig international erfaring. Imedens fortsatte Ejner Bager og hans hustru deres liv i Svendborg. Her levedes et regelmæssigt og punktligt hverdagsliv under traditionelle former. Nøgleordene for stemningen i familien kan måske bedst gengives af de indledende ord, som Ejner Baagøe skrev i firmaets jubilæumsskrift i 1933, hvor han understregede ” det Præg af Ro og Værdighed, som det altid var Slægtens Ønske skulle kendetegne Livet i den gamle Købmandsgaard.”

Vi kommer tæt på  i de erindringer, som Poul Jørgen Riis udgav i 2004. Han var gift med en datter af Ejner Baagøe, Nanna Bogøe.

 

”Man levede uhyre regelmæssigt i villaen. Min svigerfar [Ejner Baagøe 1873 -1967] var som et urværk. Han stod altid op på samme tid, gik til o forlod forretningen to gange daglig på ganske bestemte tidspunkter og følgende den samme vej hver gang. Han lagde vægt på at være ligeså punktlig , som han havde lært i Livgarden med marcherne til og fra Amalienborg, og han nød, at folk i byen kunne sige: ”nu er klokken ni, for nu kommer Hr. Baagøe”. Der spistes efter gammel skik varm middagsmad klokken ét og aftensmad med smørrebrød klokken halv syv, altid samme slags pålæg og en bestemt ost fra et mejeri på Tåsinge, dertil en Svendborg lagerøl. Om søndagen var der rødvin til middagen, ved festlige lejligheder snaps til aftensmaden. Der lagdes megen vægt på, at man kun sad en halv time tilbords hver aften, så at pigerne hurtigt kunne få fri. Pigerne blev behandlet som familiemedlemmer; kokkepigen, der i min tid [dvs. i 1936–67] allerede var gammel, havde været der siden børnene var små og fulgte levende med i deres senere liv. Om sommeren, når vejret tillod det, spistes måltiderne i haven under et kæmpestort kastanjetræ, som min svigerfar havde hlantet ved indflytnignen. Underiden blev der spist aftensmad i familiens store have på Lundevejen, smurt og bragt dertil i kurve af hushjælpen, der så havde fri hele den sene eftermiddag og aften.”
(Fra: Erindringer fra en anden verden. Af Poul Jørgen Riis. Museum Tusculanum 2004, s. 80)

 

LÆS MERE:

Østers og havregrød. Købmandsgården Baagøe & Riber i med- og modgang gennem 265 år - bogomslagØsters og havregrød. Købmandsgården Baagøe & Riber i med- og modgang gennem 265 år
Af Jacob Knage Rasmussen
Svendborg Museum 2011