The post Oplev Margrete 1.s guldkjole på Christiansborg appeared first on Kulturhistorier.
]]>
I forbindelse med efterårets premiere på storfilmen om Dronning Margrete den Første – en pragtfilm for voksne og lidt større børn, viser Dronningens Christiansborg kostumer og rekvisitter fra filmen sammen med udstillingens hovedattraktion, Margrete 1.s gyldne kjole. Den har kun har været udstillet i Danmark ganske få gange, siden den forlod landet i 1658, da den blev røvet fra Roskilde Domkirke.
Udstillingen, stiller skarpt på, hvad vi rent faktisk ved om den sagnomspundne Dronning, og hvilke myter, der er opstået i løbet af de seneste 600 år.
Oplev Tårnsalen på Dronningens Christiansborg, der er indrettet i middelalderlig stil og ligner Margrete 1.s tronsal fra filmen. Her udstilles kostumer og rekvisitter såsom troner, kroner og en træhest, der knytter sig til sønnen, Oluf – Effekter, der bringes i spil med originale genstande fra Nationalmuseets samlinger.
Udstillingen giver publikum chancen for at komme så tæt på den fjerne, historiske Dronning, som det overhovedet er muligt. Margretes 1.s gyldne kjole vil nemlig som noget helt særligt blive bragt til slottet. Det er den eneste bevarede genstand, der kan knyttes direkte til hende. Normalt befinder den sig i Uppsala Domkirke, og har kun været udstillet i Danmark ganske få gange, siden svenskerne tog den som krigsbytte i 1659.
Nu vil den kunne opleves sammen med Margrethe 2.s gyldne kjole, som er skabt med inspiration fra den gamle kjole, og som er på særligt besøg i anledning af udstillingen.
Det er ikke tilfældigt, at udstillingen skal opleves på Dronningens Christiansborg. Slottet hviler nemlig på ruinerne af den middelalderborg, hvor den danske kongedatter, Margrete blev gift med den norske konge i 1363. Ægteskabet gjorde hende til Dronning af Norge – En titel, som hun nåede at have i næsten 50 år, inden hun døde i 1412. Undervejs lykkedes det hende at samle Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen som ”fuldmægtig frue og husbond og rigets formynder” – en titel, der blev skabt til hende, fordi man ikke kunne forestille sig en Dronning som regent. Den overbevisning holdt ved i 600 år, indtil Margrethe 2. officielt blev udråbt som regent i Danmark.
Derfor er det også oplagt at fortælle historien om Margrete 1. på Dronningens Christiansborg, hvor Margrethe 2. blev udråbt til Dronning for snart 50 år siden.
Udstillingen kan opleves fra 24. september til 12. december 2021
Dronningens Christiansborg, Prins Jørgens Gård 5, København K.
24. 09.2021 – 12.12. 2021
The post Oplev Margrete 1.s guldkjole på Christiansborg appeared first on Kulturhistorier.
]]>The post Danefæ udstillingen 2018 appeared first on Kulturhistorier.
]]>Slanger, der snor sig. Ørne, som breder deres store vinger ud. Ulve, der åbner deres store gab. Det er blot nogle af de dyr, som kan ses på de mange genstande, der er dukket op af jorden i det forgangne år. Dette dyrerige under jordoverfladen er fascinerende og kan sætte os i forbindelse med de tanker mennesker havde for mange hundrede år siden. Der er både frygtindgydende, sjove og meget mærkelige versioner af dyr i udstillingen, der præsenterer et ypperste, der er fundet i den danske muld i det forgangne år.
Når kulturminister Mette Bock Nationalmuseets åbner årets danefæudstilling i Kongernes Jelling for 150 amatørarkæologer den 27. januar præsenteres gæsterne for udstillingen, der handler om dyr, som findes på danefæ.
Når kulturminister Mette Bock lader tæppet falde for dette års danefæudstilling, Guld og vilde dyr, den 27. januar, vil de besøgende derfor have lejlighed til at beundre skatte, mønter, smykker og meget andet, der som fælles udtryk har dyreornamentikken. Flere af fundene er dukket op af den jyske muld i nærheden af Jelling, hvor danefæudstillingen vises i år. Bl.a. udstilles den store vikingetidsskat fra Fæsted, som blev fundet af tre amatørarkæologer. Alle finderne, der har fundet oldsager i jorden de seneste år, har været med til at bringe noget op i lyset, som kan gøre danefæ nærmest levende.
Sidste år på nationalmuseet kunne gæsterne fornøje sig ved at afprøve hvordan det føles at finde guld i grunden under deres fødder. I år har dette interaktive element fået en mere fremtrædende plads. Med metaldetektorer kan man blandt andet finde historier om glæden ved at finde guld. Men man kan også – med særlige UV-lygter – gå på jagt efter de mange dyr, der ligger i maven på Midgårdsormen. Søndag den 28. januar åbner udstillingen desuden for offentligheden med et arrangement, hvor flere af dyremotiverne bliver levende. I hvert fald kan børn og voksne opleve levende rovfugle og slanger, når der er falkoneropvisning og slangeshow. Børn kan også få en ridetur på en ægte vikingehest og gæster vil møde udstoppede ulve, løver og ørne.
En af årets højdepunkter er den store vikingeskat fra Fæsted. Til åbningen den 28. januar vil de tre personer, der fandt dette enestående fund også være med. Publikum kan denne dag møde dem ved skatten og høre dem fortælle om, hvordan det foregik, da de ramte en guldåre fra vikingetiden.
Der er gratis adgang til udstillingen, der kan ses frem til den 31. oktober 2018.
Kongernes Jelling
Gormsgade 23, 7300 Jelling
The post Danefæ udstillingen 2018 appeared first on Kulturhistorier.
]]>