The post Baagøe og Riber – en gammel købmandsslægt fra Svendborg appeared first on Kulturhistorier.
]]>
I 1744 oprettede Rasmus Peder Gommesen fra Ærø en købmandsforretning i Svendborg. Hans datter giftede sig med en rebslager fra Bogø i Lillebælt, heraf navnet. Det var deres søn, Hans Jørgen Baagøe, der gik i kompagniskab med sin svoger kaldet Riber. Under krigen med England i 1807 overtog H.J Baagø dog ledelsen af forretningen. Det er fra denne tid de første regnskabsbøger er overleverede (de befinder sig nu i Svendborg Bys Arkiv). På linje med sine samtidig handlede Baagøe på de sydfynske øer, hvor han opkøbte korn, smør, skind, flæsk og frugt, som solgtes videre til Lübeck, Hamborg, København og Oslo. Senere da krigen fik en ende udvidedes markederne med Holland, Sverige og England. Indhandlede varer bestod af jern, kul, tømmer, tjære og kolonialvarer. På baggrund heraf lykkedes det Baagøe at bygge et stort og driftigt handelsimperium op. Med hertil hørte den endnu eksisterende købmandsgård i Møllergade med strandhave og tilliggende jord samt indskibningspladsen med pakhuse, skibsværft og rederi i Kullinggade. Hertil kunne han føje et brændevinsbrænderi og en mindre flåde på fire handelsskibe. Det er kendetegnende for hans succes at han var mangeårigt medlem af byrådet, ligesom han stiftede adskillige legater
I 1833 købte Hans Jørgen Baagøe en gård i Gerritsgade med henblik på at hans ældste søn Laurits Jørgen Baagøe kunne etablere sig dér som selvstændig købmand med speciale i kornopkøb. Handlen med korn bl.a. på England gik så fremragende at sønnen fra 1840 – 1852 kunne ombygge forhuset. Resultatet af denne indsats kan stadig se i gadebilledet i Svendborg. Ved Valdemarsgade byggede han desuden et pakhus og en vognstald. Længere ude, langs Lundevejen, havde familien deres have. Et andet produkt Baagøe’ søn blev kendt for var ”Lars Boves Bovsetøj”, en særlig slags klæde, der var efterspurgt til liberi for tjenestefolkene på herregårdene rundt om på Sydfyn.
I næste generation ændrede firmaet dog karakter og blev til en egentlig en gros forretning, der handlede med maskiner. Ansvaret for denne omstilling var Ejner Bager. Han oprettede også en filial i Rudkøbing samt agenturer i Ærøskøbing og Marstal. Samtidig blev to sønner (i 30erne) sendt til København for at gå på Købemandsskole og herfra videre til henholdsvis England og USA for at tilegne sig international erfaring. Imedens fortsatte Ejner Bager og hans hustru deres liv i Svendborg. Her levedes et regelmæssigt og punktligt hverdagsliv under traditionelle former. Nøgleordene for stemningen i familien kan måske bedst gengives af de indledende ord, som Ejner Baagøe skrev i firmaets jubilæumsskrift i 1933, hvor han understregede ” det Præg af Ro og Værdighed, som det altid var Slægtens Ønske skulle kendetegne Livet i den gamle Købmandsgaard.”
Vi kommer tæt på i de erindringer, som Poul Jørgen Riis udgav i 2004. Han var gift med en datter af Ejner Baagøe, Nanna Bogøe.
”Man levede uhyre regelmæssigt i villaen. Min svigerfar [Ejner Baagøe 1873 -1967] var som et urværk. Han stod altid op på samme tid, gik til o forlod forretningen to gange daglig på ganske bestemte tidspunkter og følgende den samme vej hver gang. Han lagde vægt på at være ligeså punktlig , som han havde lært i Livgarden med marcherne til og fra Amalienborg, og han nød, at folk i byen kunne sige: ”nu er klokken ni, for nu kommer Hr. Baagøe”. Der spistes efter gammel skik varm middagsmad klokken ét og aftensmad med smørrebrød klokken halv syv, altid samme slags pålæg og en bestemt ost fra et mejeri på Tåsinge, dertil en Svendborg lagerøl. Om søndagen var der rødvin til middagen, ved festlige lejligheder snaps til aftensmaden. Der lagdes megen vægt på, at man kun sad en halv time tilbords hver aften, så at pigerne hurtigt kunne få fri. Pigerne blev behandlet som familiemedlemmer; kokkepigen, der i min tid [dvs. i 1936–67] allerede var gammel, havde været der siden børnene var små og fulgte levende med i deres senere liv. Om sommeren, når vejret tillod det, spistes måltiderne i haven under et kæmpestort kastanjetræ, som min svigerfar havde hlantet ved indflytnignen. Underiden blev der spist aftensmad i familiens store have på Lundevejen, smurt og bragt dertil i kurve af hushjælpen, der så havde fri hele den sene eftermiddag og aften.”
(Fra: Erindringer fra en anden verden. Af Poul Jørgen Riis. Museum Tusculanum 2004, s. 80)
LÆS MERE:
Østers og havregrød. Købmandsgården Baagøe & Riber i med- og modgang gennem 265 år
Af Jacob Knage Rasmussen
Svendborg Museum 2011
The post Baagøe og Riber – en gammel købmandsslægt fra Svendborg appeared first on Kulturhistorier.
]]>The post Baagøe & Ribers Plads i Svendborg er nu fredet appeared first on Kulturhistorier.
]]>
I 1744 grundlagde Rasmus Peder Gommesen fra Ærø en købmandsforretning i Svendborg. Senere blev det til Baagøe & Riber i Kullinggade, der i dag er kendt som leverandør til byggebranchen. Nu er den gamle købmandsgård ved havnen fredet.
Området, der i dag kendes som Baagøe & Ribers Plads blev første gang købt af købemand Quist i 1798. Her byggede han i de følgende år et skibsværft hvorfra han drev et handelshus og rederi. Senere i 1817 købte Baagøe pladsen af Quist. Her foranstaltede han i de følgende år en række pakhusbyggerier, hvoraf flere endnu er bevarede. Pladsen var i slægtens eje indtil 2009.
Allerede i 2008 karakteriserede Kulturstyrelsen Svendborg Havn som den bedst bevarede havnefront i vores provinsbyer. Afledt heraf lagde Svendborg Museum vidtrækkende planer om at indrette havnemiljøet på Baagøe & Ribergrunden til et kulturhistorisk miljø, der skulle danne rammen om lystsejladser, et værft samt en museumsudstilling. Planerne kuldsejlede dog og siden har forfaldet bredt sig, mens ejere og politikere har søgt at finde en måde at udvikle havnemiljøet på. I praksis har hovedparten af de gamle pakhuse fra 1800-tallet stået tomme i årevis, siden tømmerhandlen ophørte i begyndelsen af det nye årtusinde. Ligeledes har området været skæmmet af grimme tilbygninger fra det 20. Århundrede. Bl.a. er det gået ud over Den såkaldte Italienske Villa, der i 1974 fik en stærkt skæmmende overetage påbygget.
Siden 2016 har der derfor verseret planer om at rive dele af havnemiljøet ned for derved skabe rum for et større byggeprojekt langs Kullinggade. Ideen var at skabe et nyt byrum med attraktive villaer og luksuslejligheder i tre etager og med en klar reference til gadens øvrige traditionelle provinsbyggeri.
Endskønt denne plan opererede med en renovering af de ældste pakhuse, var det dog tanken at nedrive Den italienske Villa. Desuden har interessenter arbejdet med planer om væsentlige nybyggerier i indtil flere etager. Disse planer fik i 2017 en gruppe dedikerede Svendborg borgere til at rejse en fredningssag på hele det gamle pakhusområde, Kullinggade 29 A. Konkret har det medført at pakhuset mod syd fra 1821, pakhuset mod nord fra 1842, pladskontoret fra 1903, villaen fra 1886 samt den tilhørende plads med bolværket forleden blev fredet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Formålet med fredningen er ”at sikre opretholdelsen af Baagøe & Ribers Plads, som er et hovedværk i dansk erhvervsbyggeri, et vidnesbyrd om en købmandshandel af national betydning og i særdeleshed om en innovativ storkøbmands virksomhed under den såkaldte kornsalgsperiode i 1800-tallet.”
Selve vurderingen af området har undervejs i fredningsprocessen været lagt i hænderne på Elgaard Architecture, der samtidig har skitseret en løsning for den fremtidige udnyttelse af den tilstødende grund med de ikke-bevaringsværdige pakhuse fra slutningen af det 20. Århundrede.
Selve fredningsprocessen har været ledsaget af en massiv modstand fra det enige byråd, der med borgmesteren i spidsen i 2014 vedtog en udviklingsplan, der ville medføre en nedrivning. Ligeledes har ejeren af grunden varslet en retssag med henblik på at få fuld erstatning for værdien af grunden, der blev købt i 2016, netop med henblik på den omtalte udviklingsplan.
KILDE:
Slots- og Kulturstyrelsen freder unikke bygninger i Svendborg
Baagøe & Ribers Grund i Svendborg
LÆS MERE:
Østers og havregrød. Købmandsgården Baagøe & Riber i med- og modgang gennem 265 år
Af Jacob Knage Rasmussen
Svendborg Museum 2011
Fem Havne. Den industrialiserede havns opkomst og udvikling på Sydfyn og Øerne
Af Karen Margrethe Fabricius, Esben Hedegaard, Erik B. Kromann, Mikkel Kühe, Ole Mortensøn og Anders Rehde Nielsen
Svendborg Museum 2005
Industrisamfundets havne 1840-1970, bygninger, miljøer og bevaringsværdier på danske havne
Af Henrik Harnow, René S. Christensen og Gitte Haastrup.
Odense Bys Museer og Kulturarvsstyrelsen 2008
Den Maritime Kulturarv i det Sydfynske Øhav. Svendborg, Faaborg, Rudkøbing, Marstal, Ærøskøbing. Danmarks Blå Hjerte.
Ærø Museum 2011
Følgende lokale institutioner har været engagerede i at rejse fredningssagen:
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn
SE MERE:
The post Baagøe & Ribers Plads i Svendborg er nu fredet appeared first on Kulturhistorier.
]]>