Home » Kulturarv

Kategori: Kulturarv

Tværskov på Nordfyn © Visitdenmark

Kulturarven på Nordfyn

Nordfyns Kommune iværksatte i 2015 udarbejdelsen af en strategi for Den Nordfynske Kulturarv. Vedtaget i sommer, der forestår nu at udvikle en egentlig handlingsplan.

Kort over den udpegede kulturarv på Nordfyn © Nordfyns Kommune
Kort over den udpegede kulturarv på Nordfyn © Nordfyns Kommune

Hvordan kan den nordfynske kulturarv skabe værdi for kommunens borgere og turister? Det spørgsmål stillede Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune i 2015. For at få klarhed satte politikerne resolut 1,5 millioner kroner på højkant. Nu – efter mange og lange drøftelser i såvel arbejdsgruppe, ressourcegruppe samt på borgermøder – foreligger der et 16 sider papir. Forleden blev strategien godkendt af den samlede bestyrelse med henblik på at få udviklet et egentligt atlas over ”kulturarven”. Det er hensigten at dette atlas skal rumme konkret handleplaner for arbejdet med at bevare kulturarven. Samtidig skal den naturligvis anvendes i det videre planlægning af bosættelsesmønstre og turismeudvikling. Et eksempel, der konkret nævnes, er at øremærke midler fra ”nedrivningspuljen” til renovering og restaurering i de udvalgte kulturmiljøer.

Kulturarvsstrategien indeholder således en handlingsplan for, hvordan kulturarven både kan opleves, bevares og samtidig udvikles – både i lille skala, når det gælder den enkelte bygning, og i de store skalaer, som eksempelvis i forbindelse med formidlingen af den nord-fynske kulturarv. Et vigtigt element er at arbejdet også skal udmøntes i en egentlig håndbog for dette bevarings- og formidlingsarbejde, så frivillige som professionelle har at videns grundlag at tage udgangspunkt i.

Nordfyns kommune forvalter et område, der populært sagt rummer tre forskellige kulturlandskaber – det kuperede Højfyn med enestegårde, herregårde og møller; Sletten med det åbne landbrugsland og de store landsbyer samt endelig den Nordfynske Kyst med store flader karakteriseret af tidligere øer, der er blevet landfaste ved afvanding. Herude møder man også sommerhusene og campingpladserne. Spredt i dette landskab ligger endelig adskillige stationsbyer, samt købstaden Bogense.

Med udgangspunkt i disse tre kulturlandskaber har arbejdsgruppen derefter udpeget 21 særlige bevaringsværdige kulturmiljøer med hver deres kulturhistoriske baggrund, fortællemæssige potentiale samt kvaliteter som bosætningsområder.

Højfyn

1) Tværskoven som eksempel på den fynske skovbygd karakteriseret ved små og spredte gårde

2) Rugård Hovedgård med både avlsgård og vandmølle

3) Dallund Slot med sit hovedgårdslandskab

4) Skovmøllen, et karakteristisk eksempel på en fynsk vandmølle med det omgivende landskab

Sletten:

5) Ejby Lunde med sin fint bevarede middelalderlige landsbystruktur

6) Fremmelev by og ejerlev, der vidner om stjerneudskiftningen i slutningen af 1700 årene.

7) Østrup landsby der endnu på middelalderlig vis er integreret med hovegården.

8) Skamby stationsby med sit genkendelige ”stationsby” udseende

9) Kronborg, en velbevaret statshusmandsudstykning

10) Glavendruplunden med sin fortælling om sammenknytningen mellem oldtidens landskab, Glavendrupstenen og den nationalromantiske indlejring heraf

11) Uggerslev Vindmølle

12) Harritslevgård med det fredede bygningsanlæg og omgivende landskab

13) Hans Christian Andersen Airport (Beldringe Lufthavn) og fortællingen om 2. Verdenskrig

Kysten:

14) Kørup Hovedgård, Agernæs Strand og fortællingen om landindvinding og husmandsudstykning

15) Middelalderbyen Bogense

16) ”Forstaden” Bogense med fortællingen om byens udvidelse omkring århundredeskiftet

17) Villakvarteret Bogense

18) Fjordmarken med 600 ha landindvindingslandskab

19) Klinte inddæmmede strand

20) Hofmansgave Hovedgård med sin stemningsfulde park

21) Gyldensteen Gods som omdrejningspunkt for fortællingen om såvel inddæmnings- som naturopretningshistorien på Nordfyn.

Kulturarvsstrategi og handlingsplan

Det er tydeligt at nøgleordet for kulturarvsstrategien er kulturlandskabet i bredere forstand. Udgangspunktet har helt præcist været ikke at tage udgangspunkt i allerede eksisterende fredede bygninger eller naturområder (eksempelvis Natura 2000 områder). Derimod har ønsket være at pege på de landskabsmæssige værdier, der rummes i og omkring bevaringsværdige bebyggelser – møller, landsbyer, hovedgårde og byer samt de tilhørende karakteristiske landbrugslandskaber. Et særligt løfte er derfor også at kommunen i forlængelse af kortlægningen vil have fokus på bevarelsen af offentligt tilgængelige skovstier, markveje og kirkestier samt udviklingen af nye cykelruter til gavn for udviklingen af en egentlig cykelturisme.

Udfordringen

Seks ud af de 21 bevaringsværdige kulturmiljøer udpeges meget konkret som steder med ”bosætningspotentiale”. Dette er naturligvis et dilemma. På den ene side ønsker man fra kommunens side at pege på værdien af nogle karakteristiske landskabs- og bebyggelsesformer, der har bevaringsværd. På den anden side peges det på at der er et bosætningspotentiale, læs: udbygning. Om man så direkte tænker på tæt-lave rækkehusbebyggelser eller bare tænker på at bevare den eksisterende bymasse, siges ikke direkte. Det ser dog ud til at argumentet er at de udpegede bevaringsværdige miljøer rummer livskvaliteter, man ved er eftertragtede af mennesker med trang til at bosætte sig mere romantisk; dvs. ”på landet”. På den anden side kan en bymæssig udvikling naturligvis medvirke til at ”ødelægge” disse følsomme landskaber. Hvordan man præcis ønsker at balancere disse hensyn siger strategien intet om.

– Men det er just pointen med arbejdet, fortæller Kurt Christensen (V), der som formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget har været politisk ansvarlig for at udvikle strategien. Han fortsætter: – Vi ønsker netop at sikre at udbygningen tager hensyn til det eksisterende kulturlandskab og dets særlige karakteristika. Samtidig ønsker vi at vi herigennem kan anvise andre tilsvarende lokalsamfund, hvorledes en sådan nænsom bosætningsstrategi kan udformes.

Nordfyns Kommune er Venstreledet. Med en enkelt konservativ Viceborgmester sidder Venstreborgmesteren solidt i sadlen. Selve arbejdet med at udvikle kulturavsstrategien har været i hænderne på Kurt Christensen (V) der er bredt engageret i fremme af den fynske kulturarv. Strategioplægget blev for nogle uger siden enstemmigt vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Faglig ankerperson har bl.a. været Museumsinspektør Ellen Warring fra Odense Bys Museer, aktiv i Kulturarv Fyn, en organisation der arbejder for at udfylde hullet, der forvaltningsmæssigt opstod efter amternes nedlæggelse

LÆS MERE:

Læs den fulde præsentation af strategipapiret på Nordfyns Kommunes hjemmeside

 

Save

Save

Save

Save

Save